Flere unge på vej ind i lokalpolitik

Af Mikkel Arre, dk¤djoef¤mia

Midaldrende mænd har magten i de danske byråd. Ved kommunalvalget i 2009 ramte lokalpolitikernes gennemsnitsalder 53 år, og både forskere og politikere udtrykte bekymring over den store aldersskævhed.

Situationen kan imidlertid ændre sig, når danskerne går til de kommunale stemmeurner den 19. november.

Traditionelt har det været svært at få såvel helt unge medlemmer som småbørnsforældre til at stille op. Men der er tegn på, at partierne har fået bedre styr på en af de store rekrutteringsudfordringer, siger Ulf Hjelmar, kommunalforsker hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

”Vi ser i højere grad unge og mere karriereorienterede folk søge kandidatur til byrådene. Samtidig sidder byrådsmedlemmerne i knap så mange perioder som tidligere, hvilket også giver bedre plads til de unge,” siger Ulf Hjelmar.




Kandidatlisterne til kommunalvalget den 19. november er endnu ikke færdige. Men meldingerne fra det lokale bagland bekræfter Ulf Hjelmars pointe. Sådan lyder det fra landets to største partier.

”Vores kommunalforeningsformænd siger samstemmende, at der er en større bredde i kandidatfeltet end tidligere, og at der er flere unge, end vi er vant til,” siger Claus Richter, partisekretær i Venstre.

Også på Socialdemokraternes partikontor er indtrykket, at kandidatskaren bliver mere varieret ved det forestående valg. Bl.a. fordi der er opstået et større engagement i politik blandt nogle grupper af unge.

Børn vigtigere end byråd

Karina Kosiara-Pedersen er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har undersøgt danske partimedlemmers årsager til at være politisk aktive. For medlemmerne under 30 er landspolitiske forhold en klart større motivationsfaktor end lokale. Alligevel erklærer gruppen af unge sig mere villige end andre til at stille op til kommunalvalg.

”Vores undersøgelse viser, at der er et udbud af interesserede unge kandidater. Så er det op til partierne, om de vil benytte sig af dem,” siger Karina Kosiara-Pedersen.

”Når de unge får børn, dykker deres lyst til at tage del i lokalpolitikken imidlertid. Det er ganske indlysende, når byrådsarbejdet i snit tager 21 timer for et menigt medlem,” siger Christian Elmelund-Præstekær, kommunalforsker ved Syddansk Universitet.

”Når arbejdsmængden er så stor, afskrækker det nogle fra overhovedet at stille op. Det gør, at børnefamilierne er underrepræsenterede. De er nødt til at have fuldtidsjob for at få tingene til at hænge sammen, og i den situation virker det ikke realistisk for ret mange at skulle bruge en masse timer ved siden af,” siger han.

Byrådsarbejdet belaster også de yngre lokalpolitikere hårdest. Det viser en undersøgelse, DeFacto har foretaget blandt de nuværende byrådsmedlemmer.