Travle lokalpolitikere beder om hjælp

Af Mikkel Arre, dk¤djoef¤mia

Kalenderne bugner hos landets kommunalpolitikere. Menige byrådsmedlemmer uden formandsposter bruger i snit 21 timer hver uge på byrådsarbejde og tilhørende opgaver. Hvis flere tillidshverv kommer til, stiger arbejdstiden.

Det viser en undersøgelse af lokalpolitikernes arbejdsvilkår, som DeFacto har foretaget blandt alle nuværende byrådsmedlemmer, og som omfatter 814 repræsentative besvarelser.

Faktaark om undersøgelsen

Kommunalpolitikernes egne forslag til forbedringer

Da DeFacto ringer til Esbjerg for at lave en interviewaftale med Diana Mose Olsen, insisterer SF-politikeren på at tage snakken med det samme.

”Budgetforhandlingerne starter i morgen tidlig, så de næste uger er jeg ikke specielt tilgængelig – heller ikke for min arbejdsgiver eller min familie,” forklarer hun.

Det får hendes arbejdstid som lokalpolitiker til at vokse heftigt, men selv i mere almindelige perioder tager arbejdet i byrådet, børne- og familieudvalget og tjansen som gruppeformand vanligvis 20-25 timer om ugen.

I DeFactos undersøgelse svarer hver anden, at arbejdsbelastningen er for høj, og seks ud af ti synes, at bunkerne med læsestof er for voldsomme.

For Diana Mose Olsen er det især udvalgsarbejdet, der kræver meget læsning.
”Her er der mange bilag og rapporter, og dem er jeg nødt til at læse, for at nuancerne ikke går tabt. Jeg går ikke til møder uden at have læst materialet. Så må jeg blive oppe til sent på aftenen eller stå op klokken fem.”

Færre medlemmer, flere opgaver

Arbejdstiden for byrådsmedlemmerne er steget løbende siden 70’erne, og kommunalreformen i 2007 har accelereret udviklingen. Det forklarer Ulf Hjelmar, kommunalforsker hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

”I 60’erne var der 11.000 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Nu er der omkring 2.400. Samtidig med at der er blevet færre medlemmer, er opgaverne blevet flere og mere specialiserede. Det kræver stadig mere af lokalpolitikerne,” siger han.




For Diana Mose Olsen er byrådsarbejdet så krævende, at hun har købt sig fri fra arbejdet fem timer om ugen. Og det er vejen frem, mener hun. For arbejdspresset bliver næppe mindre.

”Jeg tror ikke, at det kan gøres på mindre tid, end vi gør i dag. Vi har en forvaltning med dygtige medarbejdere, der prøver at lave simple, sammenfattede sagsfremstillinger. Men det er ofte nogle komplekse sager, vi skal stemme om, og det tager lang tid at komme ind i dem. Det kan man ikke lave om på. Tiden er inde til at se på, om politikerne skal kunne købe sig mere fri, så de fx kan have 15 timer om ugen til politik,” foreslår hun og pointerer, at det honorar, byrådsmedlemmerne får, ikke rækker ret langt i forhold til frikøb.

Ikke levebrødspolitikere

For menige medlemmer svarer vederlaget sammenholdt med arbejdstiden til en gennemsnitlig timeløn på 109 kroner, og lidt over halvdelen af deltagerne i DeFactos undersøgelse efterspørger da også højere vederlag.

Det har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager afvist flere gange, bl.a. med henvisning til samfundets økonomiske smalhals.

Det er dog i virkeligheden noget andet, der er det centrale i diskussionen om bedre aflønning, mener Ulf Hjelmar. Det handler om vægtningen mellem professionalisering og den traditionelle demokratiforståelse.

”På den ene side er der en præstationsorientering. Vi vil have kvalificerede byrådsmedlemmer. For at få det er vi nødt til at give dem mere i løn, og derefter kan vi så stille større krav til dem. Men på den anden side – og det glemmer folk ofte i debatten om aflønning – er der selve vores folkelige, demokratiske lokalpolitiske model, som er ret unik for Danmark. Vi har et folkeligt nedefra og op-demokrati, hvor alle skal være inkluderet. Vi ved fra undersøgelser, at folk søger lokalpolitikken, fordi de gerne vil have indflydelse. De er ildsjæle og ikke levebrødspolitikere,” siger Ulf Hjelmar.

Brug for sekretærhjælp

I Gladsaxe Kommune er Trine Henriksen det eneste medlem valgt for Enhedslisten, og med mellem 15 og 25 timers byrådsarbejde pr. uge finder hun arbejdspresset rigeligt.

”Arbejdsbyrden er ujævnt fordelt i byrådet, og en måde at rette op på det kunne være at knytte sekretærbistand til de enkelte grupper.”

Hvilke opgaver skulle det dreje sig om?
”Det kunne være at søge information, renskrive forslag, indkalde til møder, og måske følge med i, om der er vigtige sager på vej i nogle af de udvalg, jeg ikke selv sidder i eller kan nå at følge med i. Kort sagt alt det, der risikerer at gøre arbejdet uoverskueligt.”

52% af byrådsmedlemmerne efterspørger som Trine Henriksen en form for sekretariatsbistand, viser DeFactos undersøgelse. Også Kommunernes Landsforening hører en del byrådsmedlemmer tale om udfordringen med at få ’tid til politik’, forklarer sekretariatschef i KL Solvejg Schultz-Jakobsen.

Ét af svarene kan være øget sekretariatsbistand til fx at bistå med at ’holde styr’ på de mange papirer og andre skriftlige informationer, en byrådspolitiker får. Det kan også være bistand til kalenderstyring og mødebookninger.

Solvejg Schultz-Jakobsen peger på, at en øget sekretariatsbistand kan organiseres på forskellige måder. Én måde kunne være at styrke den bistand, de får i dag fra kommunen – en anden er at overveje nye modeller med byrådssekretærer.