Halve uddannelser er en dyr blindgyde

Af Mikkel Arre, dk¤djoef¤mia

Samfundet går glip af millioner af skattekroner, når en universitetsstuderende afslutter sine studier, inden hun er blevet kandidat. For selvom en studerende koster 232.000 kroner i løbet af de to år på kandidatniveau, giver overbygningen så store fordele på arbejdsmarkedet, at det er en rigtig god forretning for samfundet at uddanne kandidater.

Det viser en analyse, som Djøf har udført i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Undersøgelsen kommer på et tidspunkt, hvor der er intens diskussion om universiteterne – både i den offentlige debat og i såvel Produktivitetskommissionen som det ekspertudvalg, uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har nedsat for at styrke kvaliteten af uddannelserne.

Analysen holder udgifter til uddannelse og overførselsindkomster op imod skattebetalingerne, og resultaterne viser store forskelle. I løbet af et arbejdsliv skaffer en gennemsnitlig kandidat således de offentlige finanser et samlet overskud på 5,4 millioner kroner. Det er lidt over 3 millioner kroner mere end det beløb, som de, der kun har læst tre år på universitetet, bidrager med.

Faktaark: Bachelor eller kandidat? Et samfundsøkonomisk valg

Studerende er bekymrede

Det markant større overskud skyldes, at kandidaterne får klart højere startlønninger, henter større lønstigninger i løbet af karrieren og har mindre sandsynlighed for at blive arbejdsløse.

Alligevel har flere økonomer og politikere givet udtryk for, at flere studerende bør træde ind på arbejdsmarkedet allerede efter bachelorgraden. Det bekymrer Jakob L. Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

”Synspunktet dukker op i debatten med højere og højere frekvens – ofte som antydninger uden nogen stærk faglig fundering. Vi går ind for kandidatuddannelser, fordi vi kan se, at de virker. De sikrer en bedre beskæftigelse og et større afkast til samfundet i den sidste ende,” siger han.

Negative forventninger

Inden jul udgiver Produktivitetskommissionen en rapport om uddannelsessystemet. Kommissionens formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, mener, at Djøfs analyse viser, at der er et koordineringsproblem.

”Kun ganske få universitetsstuderende ønsker at forlade universitetet med en bachelorgrad, fordi de frygter, at arbejdsgiverne kun vil ansætte kandidater. Dermed bliver det ofte kun de studerende, der har svært ved at klare sig igennem et kandidatstudium, som forlader universitetet med en bachelorgrad. Det bekræfter så desværre arbejdsgiverne i, at universitetsbachelorer typisk er nogle af de svageste studerende,” skriver han i en mail til DeFacto.

Hvis ikke begge parter havde disse negative forventninger til hinanden, kunne der være et mere velfungerende arbejdsmarked for folk med en bachelorgrad, pointerer Peter Birch Sørensen.

At det skulle være en god målsætning, har Jakob L. Ruggaard fra DSF svært ved at se.
”Vi synes ikke, at studerende skal miste retten til at tage en kandidatuddannelse på en offentlig institution, hvis de har viljen til det, og dermed blive stillet meget svagere på arbejdsmarkedet. Bachelorerne har et dårligere arbejdsliv og arbejder for manges vedkommende i ufaglærte job. Hvis man presser folk til at stoppe efter bachelorgraden, tvinger man dem ud i at være B-akademikere,” siger han.

Mere erhvervsrettede uddannelser

Peter Birch Sørensen understreger, at Produktivitetskommissionen endnu ikke har færdiggjort sine overvejelser. Men set fra hans synsvinkel gør den store vækst i antallet af universitetsstuderende det nødvendigt at stille en række spørgsmål.

”Er det virkelig nødvendigt, at de alle skal gennemføre en kandidatuddannelse? Er det muligt at fastholde kvaliteten og det faglige niveau på kandidatuddannelserne, når stadig flere unge skal have en kandidatgrad? Eller kunne der være en fordel ved at skabe et bredere marked for bachelorer og/eller at skabe et bredere udbud af fx etårige overbygningsuddannelser med et mere praktisk, erhvervsrettet indhold end mange af de nuværende relativt teoretiske kandidatuddannelser?” skriver han og tilføjer, at det i mange andre lande er langt mere almindeligt, at studerende forlader universitetet efter tre eller fire års studier – enten som bachelorer eller med en etårig overbygning derefter.

Hos DI er underdirektør Charlotte Rønhof også optaget af, at antallet af nye studerende presser universiteterne. Men at lade færre blive kandidater er kun en brugbar løsning inden for de fagområder, hvor arbejdsgiverne rent faktisk har et behov for medarbejdere, der ikke er på kandidatniveau.

”Vores holdning er, at det formentlig vil være en god ide at få flere bachelorer ud i job. Men hvis politikerne beslutter sig for at gå ud af det her spor, er man nødt til at gentænke uddannelserne helt fra bachelorniveau, så bachelorerne er arbejdsmarkedsparate, når de kommer ud. Lægger man derimod bare et snit og siger, at X% kan komme ind på kandidatuddannelserne, risikerer man, at der kommer en masse bachelorer ud med nogle halvfærdige uddannelser, som ikke kan give dem et job,” siger Charlotte Rønhof.

Djøf mener

Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf:

"Det er helt afgørende, at vi gennem uddannelsessystemet udfordrer grænserne for den enkeltes talent. Det er en falliterklæring at standse dygtige studerende på halvvejen. Uddannelser skal stræbe efter et højt niveau og efter høj kvalitet. Det er godt, at der i en langvarig uddannelse er mulighed for at få merit undervejs. Derfor skal vi have bachelorgraden. Men det er ikke den, vi skal satse på som afsluttende eksamen."

"Der er noget useriøst over en debat, som blander formålene med to slags bacheloruddannelser sammen. Universiteternes sigter især på videreuddannelse, professionshøjskolernes især på umiddelbar deltagelse på arbejdsmarkedet.  Det betyder, at uddannelserne er forskellige. Hvis de skal rumme begge formål på en gang, skal de være længere, for selvfølgelig kan det andet formål ikke bare sniges gratis ind."