]]>

DeFacto

Stort dyk i offentligt ansattes jobtryghed

Tæt på hver anden medarbejder i den offentlige sektor mener, at der er risiko for at miste jobbet. Lærerlockouten og udsigten til nulvækst giver anledning til bekymring.

Afdk¤djoef¤mia¤ Mikkel Arre

Et job i den offentlige sektor har traditionelt været en sikker ansættelse. Men den tid er ved at være ovre. I hvert fald hvis man spørger de offentligt ansatte selv.

I løbet af det seneste år er der således sket et kraftigt fald i jobtrygheden hos medarbejderne i staten, regionerne og kommunerne. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har foretaget for DeFacto i oktober 2013. 46% af de offentligt ansatte tror, at der er en risiko for, at de mister deres eget job inden for de næste 12 måneder. Da Epinion gennemførte en tilsvarende undersøgelse for DeFacto i september 2012, var tallet 32%.

Faktaark: Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd - en befolkningsundersøgelse. December 2013

Mens de offentligt ansattes oplevede jobsikkerhed altså er faldet kraftigt i løbet af blot et år, har medarbejderne i den private sektor omtrent samme opfattelse af risikoen for at blive ledig som i 2012. Andelen, der mener, at risikoen er stor, er steget fra 2 til 6%, men samlet set er der også i år 50%, der ikke mener, at de risikerer at miste jobbet.

Procent af ansatte, der oplever risiko for afskedigelse i den offentlige sektor i 2012 og 2013

Stadig krisebevidsthed

Usikkerheden hænger sammen med, at der fortsat sker afskedigelser i et omfang, som er uvant for den offentlige sektor, vurderer Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

”Samtidig gør den politiske diskussion om, hvorvidt der skal være nulvækst eller meget minimal vækst i den offentlige sektor, at krisebevidstheden, som stille og roligt er ved at fordufte i den private sektor, stadig er der blandt offentligt ansatte,” siger han.

Samme indtryk har Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.
”De stramme økonomiske vilkår er blevet omsat til flere fyringer, og det er selvfølgelig noget, personalet kan mærke. Samtidig kan de se, at man strammer så meget op på budgetterne, at man ender med at underforbruge, og der er også røget nogle ansatte på den konto,” siger hun.

Lockout har kostet

Vinterens overenskomstforhandlinger og lærerlockouten i april kan meget vel have næret medarbejdernes uvished.

”Det kan godt have haft den effekt, at medarbejderne er blevet mere utrygge, fordi de har oplevet, at arbejdsgiverne har været noget hårde ved denne overenskomstrunde,” siger Mikkel Mailand.

Den stigende usikkerhed blandt medarbejderne har sat gang i diskussioner om, hvorvidt man op til næste overenskomstforhandling bør rejse et krav om mere tryghed for de ansatte, forklarer Bente Sorgenfrey.

”Derudover arbejder vi med at modernisere den offentlige sektor gennem tillidsreformen. Det handler om at bruge ressourcerne bedre ved at fjerne unødigt bureaukrati og skabe mere plads til kerneydelser. Det kan være en vej til at få optimismen tilbage blandt medarbejderne,” siger hun.

Djøf mener

Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening:

"Det er skræmmende, at der er skabt så megen utryghed i den offentlige sektor, at der nu – på bunden af en lavkonjunktur – er lige så stor frygt for afskedigelser som i den private sektor. Derfor vil vi sende et klart signal til politikerne om en vej ud af krisen: Genskab tilliden hos de offentligt ansatte. Det giver mere forbrug. Og så kan den offentlige og private sektor følges ud af krisen."

Torben Gross
Torben Gross, Pressechef
Telefon: 33 95 99 29