Seniorer ønsker sig fleksible rammer

Af Mikkel Arre, dk¤djoef¤mia¤%Related Link;Seniorerønskersigfleksiblerammer;mailto;0%

De mest rutinerede i arbejdsstyrken har ikke travlt med at begynde at nyde deres otium. Tværtimod vil hovedparten af seniorerne gerne arbejde, indtil de er mindst 65. Ja, faktisk er de klar til at fortsætte længere endnu. Det kræver dog, at der bliver taget hensyn til dem, viser en undersøgelse, som Epinion har gennemført for DeFacto.

Faktaark: Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Spørger man beskæftigede på 55 år og derover, hvad der skal til for at få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet, end de ellers har planlagt, peger hver anden på nedsat arbejdstid. Mere specifikt ønsker seniorerne sig i snit en arbejdsuge på 26 timer.

Derudover peger hver tredje på fleksibel arbejdstid som en faktor, der kan fastholde dem længere. Det ligger helt i tråd med de undersøgelser, som seniorforsker Mona Larsen fra SFI har foretaget. Vil man som arbejdsplads gerne holde på de ældre medarbejdere, er der ingen standardløsninger.

”At man er oppe i årene, er ikke nogen garanti for, at man har behov for noget særligt. Ledelsen skal derimod have fingeren på pulsen og lave individuelle tilpasninger ud fra, hvad den enkelte medarbejder har brug for,” siger Mona Larsen.

Det indre fængsel

Lovgivningen gør det muligt at arbejde videre, efter at man er gået på efterløn eller pension. På den måde kan man forlade arbejdslivet flydende. Ikke desto mindre er det fortsat mest normalt, at seniorer arbejder videre med nærmest uændret arbejdstid og ansvar, indtil de fra den ene dag til den anden oplever ”det frie fald”, som professor i Human Resource Management ved CBS Henrik Holt Larsen formulerer det.

”Den væsentligste barriere er nok, at vi er lukket inde i et indre fængsel.  Vores mindset ’forbyder’ os at forestille os – eller i praksis opleve – en gradvis aftrapning. Det er barokt, for helt tilbage i 1970'erne blev der i Danmark lavet en undersøgelse blandt ca. 1.300 ledere, som viste, at det foretrukne fratrædelsesmønster netop var en gradvis aftrapning. Når det kommer til stykket, svarer praksis bare ikke til dét, som folk ønsker,” siger han.

Politikerne kan gøre det lettere at nedtrappe arbejdslivet, vurderer han. Men det er især ude på de enkelte arbejdspladser, at ændringerne skal ske.

”Det er i samspillet mellem den enkelte medarbejder og lederen, at man kan have øjenkontakt, være åben, diskutere gensidige forventninger og ønsker – og ud fra dét lave en fratrædelsesplan, som tilgodeser virksomhedens og medarbejderens behov,” siger Henrik Holt Larsen.

Djøf mener

Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening:

”Mange bliver gerne på arbejdsmarkedet til alder og skelsår er passeret, hvis arbejdsmarkedet også tager hensyn til dem. Mere fleksibel arbejdstid, flere fleksible stillingstyper, mulighed for gradvis tilbagetrækning og anerkendende ledelse. Krav og forventninger skal modsvare hinanden på et moderne arbejdsmarked. Arbejdsgiverne kan fastholde kompetente medarbejdere og et større arbejdsudbud i længere tid. Det er meningsfuldt og giver social identitet for medarbejderne, der bidrager dermed mere til samfundskagen.”

Problemstillingen tages op ved OK15