A-kasse-medlemmer er solidariske

Afdk¤djoef¤mia¤ Mikkel Arre

Dagpengesystemet fylder meget i den offentlige debat, og der er særdeles blandede holdninger til, hvordan det bør skrues sammen. Men når det gælder den solidaritet, som systemet er baseret på, er der enighed på tværs af det politiske spektrum: Det bør koste det samme at være med, uanset om medlemmet har en høj eller lav risiko for at blive ledig.

Det er et af resultaterne i en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har gennemført for DeFacto.

Faktaark: Dagpengesystemet

Her svarer 84% af de røde vælgere og 67% af de blå, at de er imod at graduere prisen for et a-kasse-medlemskab, således at faggrupper med høj ledighedsrisiko skal lægge mere i kassen end andre. Sådan er systemet i Sverige, men danskerne er altså ikke begejstrede for den model.

Professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering ved RUC mener, at modstanden mod at lade udsatte grupper betale ekstra afspejler en grundlæggende opbakning til solidariteten i velfærdssamfundet.

”Danskerne er klar over, at dagpengesystemet er en form for fælles solidarisk finansiering, og de kan tilsyneladende godt se, at det er vigtigt at have systemet, fordi nogle mennesker med jævne mellemrum risikerer at komme uden for arbejdsmarkedet. Samtidig er de i højere grad, end man måske kunne tro, opmærksomme på, at nogle grupper har en større risiko for ledighed, og at det ville være urimeligt, hvis de skulle betale mere for at blive dækket,” siger Bent Greve.

Udhuling af dagpenge truer systemet

Han pointerer, at et solidarisk system som det danske udmærker sig ved at afbøde effekten af økonomiske nedgangstider, fordi folk ikke behøver have så mange penge lagt til side, hvis de skulle blive ledige.

Undersøgelsen fra Epinion viser imidlertid, at tæt på halvdelen af arbejdsstyrken selv sparer op for at kunne klare sig i tilfælde af ledighed.

”Det kan tyde på, at dagpengenes dækningsgrad er ved at blive så lav, at det er en trussel mod systemet. Når forbruget indtil nu ikke er steget så meget efter krisen, som det var ventet, kan det skyldes, at folk har sparet op. På den måde kan forringelsen af dækningsgraden have været med til at forlænge krisen,” siger Bent Greve.