Hver fjerde: Kvinder har ringere debatvilkår

 Af Mikkel Arre, dk¤djoef¤mia

Det vakte stor opmærksomhed, da DR i slutningen af 2014 sendte programrækken 'Ti stille, kvinde', der gav et indblik i de heftige kommentarer, som kvindelige politikere og samfundsdebattører bliver mødt med i mails og på sociale medier. Der var bl.a. dødstrusler, slet skjulte hentydninger til voldtægt og grove tilsvininger.

De medvirkende i programmet står ikke alene med indtrykket af, at kønnene har forskellige debatvilkår. Tværtimod mener hver fjerde dansker, at kvinder har ringere betingelser end mænd, når de deltager i den politiske debat. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har foretaget for Djøf.

Faktaark: Mænd og kvinders betingelser i den politiske debat

Hos KVINFO beskriver direktør Nina Groes situationen sådan, at ”det unormale er blevet normalt.”

”Da 'Ti stille, kvinde'-programmerne kørte, kom det bag på mange, inklusiv mig selv, hvor stort problemet egentlig er. Vi har fået en debatkultur, hvor man angriber kvinders køn og seksualitet i stedet for deres faglighed. I Danmark synes vi, at det er unormalt og helt uacceptabelt at komme med voldtægtstrusler, men det sker alligevel i den offentlige debat. Man kunne endda høre politikerne sige, at de havde vænnet sig til det, og at de også havde været bekymrede for at medvirke i programmet ud fra en frygt for at blive stemplet som hysteriske og nærtagende,” siger Nina Groes.

Kvinder skal kvalificere sig

Ifølge Kenneth Reinicke, lektor og kønsforsker ved RUC, er en helt central forskel på debatvilkårene, at mænd som regel er fri for at blive betragtet gennem kønsbriller.

”Langt de fleste mandlige politikere er jo bare et jakkesæt, og de får lov at fremstå som rene politikere. Her interesserer vi os kun for, hvad der kommer ud af munden på dem. Generelt set bliver kvinder vurderet mere på deres tøj og deres udseende. De kan også få at vide, at de er skingre at høre på. Det er nogle forhold, som mænd slet ikke bliver underlagt,” siger han. 

Konsekvensen er, at adgangen til den offentlige debat bliver skæv, betoner Nina Groes.

”For den enkelte giver det nogle ulige konkurrencevilkår i forhold til at bringe sin viden og sine holdninger frem. Kvinder skal kvalificere sig til at deltage i den offentlige debat, mens mænd har en mere automatisk legitimitet. Set fra et samfundsperspektiv er det hverken retfærdigt eller demokratisk, at vi på den måde reducerer perspektiver og stemmer i den politiske debat,” siger hun og påpeger, at medierne har et ansvar for at styrke billedet af kvinder som stærke fagpersoner, der er værd at lytte til:

”Undersøgelser om mediers brug af eksperter dokumenterer, at det oftest er mænd, der bliver spurgt om økonomi, politik og forskning, mens kvinder skal forholde sig til have, børn, bolig og mode. Det skaber klare forventninger om, hvor kvinder har en viden at bringe i spil.”

Djøf mener

Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf:

Det er værd at bemærke her i 2015, hvor vi fejrer 100 året for kvinders stemmeret, at hver fjerde dansker ikke oplever, at mænd og kvinder har samme betingelser for politisk deltagelse. Det sætter spot på nødvendigheden af en diskussion om, hvordan vi bedst muligt udvikler et inddragende samfund, hvor alle oplever at have samme muligheder for politisk deltagelse - uanset om man er kvinde eller mand, ung eller gammel, offentlig eller privat ansat, djøfer eller håndværker.