Vi ser for lyst på kommunal kønsbalance

Af Mikkel Arre, dk¤djoef¤mia

Det går ikke nær så godt med kvinders adgang til de kommunale topposter, som vi går og tror. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har gennemført for DeFacto.

Faktaark: Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Når man spørger danskerne, hvor mange af landets borgmestre der er kvinder, gætter de på, at det er hver fjerde. Det reelle tal er dog kun halvt så stort, idet 12 af de 98 byråd har en kvinde for bordenden.

På Aalborg Universitet er professor Anette Borchorst involveret i to store projekter om køn og demokrati, og resultaterne i DeFactos undersøgelse ligger helt i forlængelse af en af de teser, som hun og kollegerne er i færd med at afprøve gennem deres forskning.

”Tallene bekræfter, at man i Danmark har en idé om, at der allerede er opnået ligestilling. Det afspejler sig i den måde, regeringer og folketingspolitikere taler om emnet på, og i den lave prioritering af ligestillingsspørgsmål. Resultaterne her viser, at der også i befolkningen er en forestilling om, at det går bedre, end det egentlig gør,” siger hun.

Kønsskævhed forbliver i det skjulte

Professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet har forsket i kønsbalancen i byrådene i en årrække og betegner køn som ”en glemt dimension”, når det gælder kommunalpolitik.

”At lokalpolitik er mandsdomineret, får lov at foregå lidt i det skjulte. Der er ikke bare et talmæssigt efterslæb i byrådene og på borgmesterposterne, men også et opfattelsesmæssigt efterslæb, og det rammer kvinderne. Folk tror, det går meget fint, og derfor kommer der ikke for alvor opmærksomhed om, at der mangler kvinder,” siger han og kalder det sigende, at kun hver ottende borgmester er kvinde.

”Hvis det nu havde været en historie om et andet land end Danmark, ville vi nok have været forargede over, at de ikke var nået længere med ligestillingen,” siger Ulrik Kjær.

Mens 39% af folketingspolitikerne er kvinder, gælder det 29% af byrådsmedlemmerne. Selv om de kvindelige vælgere spreder sig bredt over det politiske spektrum, kan kønsskævheden i byrådene alligevel godt få konsekvenser, vurderer Anette Borchorst.

”Vi ved, at der er nogle forskelle på kønnene, når det gælder holdninger til velfærd og skat. Det er områder, der er meget vigtige i kommunalpolitik, når man fx skal tage stilling til besparelser,” siger hun.

Mens mænd har næsten tre fjerdedele af mandaterne i byrådene, er 76% af de ansatte i kommunerne kvinder ifølge statistik fra Kommunernes Landsforening. 

Djøf mener

Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening:

Danskerne tror generelt, vi er kommet længere med ligestillingen i lokalpolitik end det faktisk er tilfældet. Det er desværre ikke så overraskende. For Djøf sætter det en tyk streg under behovet for at tage fat om de udfordringer, vi står med – bl.a. når det gælder mangfoldighed i kommunalpolitik.  Det understreges også af, at kvindeandelen blandt kommunalpolitikerne endda er faldet med godt 2% siden kommunalvalget i 2009.