Sådan modvirker du hverdagssexisme som leder

Marie er ph.d.-studerende, og hun er til møde med sin forskningsgruppe. Hun bemærker, hvorledes hendes mandlige kollager bliver rost for deres kompetencer og deres forskningsbidrag, mens hun bliver rost for sit smukke udseende. Projektlederen bruger sætninger som ’stærke analytiske evner’ og ’rationelle argumenter’ til at beskrive hendes mandlige kolleger, mens hun beskrives som ’den smukkeste ph.d.-studerende i byen’.

Hun sætter pris på kommentaren og tænker, at det er ’rart at få et kompliment’. Men hun ville alligevel ønske, at hendes projektleder kunne få øje på, hvad hun bidrager med, ud over sit gode udseende. Hun ville ønske, at han anerkendte hendes kompetencer, ligesom han gør for resten af holdet. Hun begynder at overveje, hvorfor der altid er fokus på hendes udseende. Men hun kan ikke helt finde ud af, hvad det skyldes, så hun ryster det af sig, da hun begynder sin præsentation. Hun føler sig selvsikker, og holdet virker interesseret. Da hun er færdig, siger den mandlige professor: ’Du er så sexet, når du holder oplæg!’

Hvordan ville du som leder vurdere denne scene? Er det sexchikane? Bare almindelig, god – og jo, jo måske lidt direkte, nu du siger det – kollegial tone? Måske ligefrem anerkendelse af en ung, smuk medarbejder? Eller er det sexisme for fuld udblæsning? Det er ganske rigtigt et åbenlyst ledende spørgsmål. For spørger man professor i diversitet og ledelse på CBS, Sara Louise Muhr, bliver Marie her udsat for rendyrket sexisme.

Sexisme er kulturel og historisk betinget

Maries historie er gengivet i en ny bog, ’Sexisme på arbejde – Genkend, forebyg og håndtér’, som Sara Louise Muhr er medforfatter til. Bogen har til formål både at dokumentere sexisme på arbejdspladserne og at finde løsninger på at komme den til livs. Historien om Marie er indsendt af Marie selv som et led i en spørgeskemaundersøgelse, der dokumenterer omfanget af oplevet sexisme i den akademiske verden. Og som Sara Louise Muhr understreger ikke kun er et særsyn på universiteterne.

- Sexisme er noget, der påvirker os alle, for det kommer fra de kulturelt og historisk dikterede normer, vi alle er vokset op med i samfundet, og som stammer fra kønnede hierarkier. De former vores bias og stereotyper – den måde, vi opfatter og tænker om andre mennesker på – og dem gentager vi hele tiden. Derfor er vi alle med til at reproducere sexisme, ofte ubevidst, og derfor finder den sted hver dag på alle arbejdspladser – ikke kun i den akademiske verden. Det så vi med #MeToo. Før #MeToo kunne man måske slå sexisme og sexchikane hen som enkelttilfælde, men det kan vi ikke længere, efter det har vist sig, hvor omfangsrigt det er på samfundsplan.

Sexisme rammer alle

Ifølge Europarådet er sexisme ’en hvilken som helst handling, gestus, visuel repræsentation, talt eller skrevet ord, praksis eller adfærd baseret på den idé, at en person eller en gruppe af personer er underlegne på grund af deres køn’.

For en vigtig pointe er, at sexisme ikke kun rammer kvinder. Mænd bliver også nedgjort med afsæt i deres køn, hvis de er mindre maskuline, end det forventes af mænd.

- Vi ved, at mænd, som gerne vil tage lang barsel eller være på flekstid for at tage sig af familien, risikerer at blive hængt ud og gjort grin med: ’Har du ikke en kone derhjemme?” eller ”Er du på vej mod svenske tilstande?”. Det skyldes, at vi har historiske definitioner af køn med afsæt i kønnede hierarkier, hvor det maskuline har været anset som mere værd end det feminine, fordi mænd traditionelt set har tjent penge på arbejde, mens kvinder traditionelt set har passet børn og hjem. Så sexisme handler om magt, som er strukturelt indlejret i den måde, køn historisk har været hierarkisk opdelt på. Derfor kræver det en omfordeling af magt at komme sexisme til livs. Og det avler modstand på arbejdspladserne, siger Sara Louise Muhr.

En anden udfordring med sexisme er, forklarer Sara Louise Muhr, at det langtfra er alle, som umiddelbart kan genkende eller artsbestemme sexisme. I eksemplet med Marie vil nogle opfatte det som et kompliment til hende at blive kaldt sexet. Andre vil tænke: ’Slap dog af, kan du ikke tage en joke?”

Hverdagssexisme svær at identificere

Men når det gælder hverdagssexismen, er det sværere, pointerer hun, fordi den er utydelig og trækker på normer, vi ubevidst accepterer og derfor ikke lægger mærke til, for eksempel at mænds kompetencer tillægges større betydning end kvinders.

- Fordi mange af de normer, sexismen udspringer af, er så dybt indlejret i os, tillægger vi ikke den enkelte episode stor betydning, og derfor får de lov at gentage sig. Og det er præcis repetitionerne af de mange små episoder – dryp-dryp-effekten – som skaber problemer. For der er aldrig et rigtig godt tidspunkt at sige fra på. Episoderne eller bemærkningerne kan altid kan bortforklares: ’Det var bare en joke’ eller ’Han tænkte sig ikke lige om’. Og hvis du fremlægger et helt forløb, får du måske at vide: ”Hvorfor sagde du ikke fra undervejs?” 

Der er også den ’velmenende’ sexisme, som er svær at påpege.

- For eksempel at forvente, at kvinder skal have børn, og at de tager den største del af byrden i forbindelse med barsel osv. Derfor virker det måske ikke lige så lige til, at vi vælger dem til de store, fede projekter. Men hey, mænd får også børn! Det kan godt være, at kvinderne føder dem, men mænd kan lige så vel tage et års barsel eller barnets første sygedag, som kvinder kan, siger professoren.

Systemer kan ændres

Men netop fordi sexisme udspringer af systemer og hierarkier, er der systemiske eller strukturelle muligheder for at arbejde med det.