Djøf Advokat Akademiet
Akademiet skal give fremtidens advokatfuldmægtige og advokater, som i dag læser på landets universiteter, indblik i livet som advokatfuldmægtig og advokat samt inspirere dem til at forfølge advokatdrømmen.
Målsætningen er, at Djøf Advokat Akademiet gennem et bredt udbud af faglige og sociale arrangementer, foredrag og gå hjem-møder bliver det foretrukne mødested for Djøf Advokats fremtidige medlemmer, som ønsker et stærkt og fagligt funderet netværk, og som drømmer om at forfølge en advokatkarriere.
Arrangementerne i Djøf Advokat Akademiet har alle det til fælles, at de enten skal give de jurastuderende på kandidatuddannelsen et unikt og anderledes indblik i advokatbranchen, belyse hverdagen som advokat på tværs af brancher og sektorer eller give de studerende nye og konkrete værktøjer, som klæder dem på til en stilling som advokatfuldmægtig.
Akademiets arrangementer er åbne og gratis for alle jurastuderende på kandidatuddannelsen, som er medlemmer af Djøf. Der er kun arrangementer for Djøf Advokat Akademi i foråret og efteråret.