]]>

Skal der snart sendes invitationer til klubmøde eller generalforsamling?

Hvis det er ved at være tid til klubmøde i din klub, så skal du huske at undersøge, hvad Djøf kan bidrage med – men du skal også huske at overholde GDPR-reglerne, når du sender invitationerne ud.

Du skal naturligvis kunne indkalde dem, som du repræsenterer, til klubmøder og generalforsamlinger – men det er vigtigt at huske, at du ikke må afsløre medlemskab af en faglig organisation.

Efteråret byder for mange Djøf- og AC-klubber rundt omkring på de offentlige arbejdspladser på klubmøder om for eksempel lønforhandling, karriereudvikling eller trivsel på arbejdspladsen. Og det er naturligvis kun godt, at der er fokus på de problematikker, som optager medlemmerne i klubberne.

Hvis det også er tid til en indkaldelse til et klubmøde eller en generalforsamling i din klub, så skal du huske at overholde GDPR-reglerne, når du sender invitationerne ud – du må altså ikke afsløre tilhørsforhold (eller måske manglen på samme) til en faglig organisation overfor andre.  

Du kan for eksempel sende dine mails til de inviterede Bcc, eller lave en privat mødeindkaldelse, hvor du indsætter de inviterede i ”Ressourcer-feltet”, og i svarindstillingerne sørger for at fjerne flueben under ”Svarindstillinger”.

Hvis du er i tvivl, om du indkalder eller sender korrekt, så er det altid en god idé at lave en testmail eller testmødeindkaldelse til et par kolleger, så du er sikker på, at du ikke kommer til at afsløre fagforeningsmedlemskab.

Læs mere om GDPR og dataansvar som TR på Djøfs hjemmeside.

Læs mere om klubmøder og hvad Djøf kan bidrage med.