Universitetspolitik

Det er gennem universitetsforskernes vedvarende indsatser for at vinde nyt forskningsland, den fremtidige vækst og Danmarks position som vidensnation sikres. Djøf arbejder derfor for bedre rammer for forskningsarbejdet og har særligt blik på de økonomiske vilkår, forskningen er underlagt.

Er du videnskabelig medarbejder på et universitet?

Flere basismidler til universiteterne

Dette sker bl.a. med fokus på midlerne til den forskning, der beror på forskernes egne initiativer og prioriteringer. Basismidlerne gives direkte til universiteterne, og har stor betydning for ansættelsespolitikken, for forskernes muligheder for at udøve fri forskning og for bredden i grundforskningen.

Djøf bifalder i det hele taget armslængdeprincippet inden for forskningsfinansieringen, da vi tiltror forskere, der har været udsat for en meget hård konkurrence og snævre kvalitetsparametre, evnerne til at disponere deres forskningsindsats, se forskningspotentialer og opdyrke nye vidensfelter. Djøf arbejder derfor for, at basismidlerne fra at udgøre ca. 65%. af statens forskningsbudget i 2014 fremover skal udgøre 70%.

Øget prioritering

Derudover ønsker Djøf en øget prioritering af den frie forskning, idet midlerne til den frie, konkurrenceudsatte forskning, der udspringer af forskernes egne forskningsinitiativer, bør udgøre 50%. af de statslige konkurrenceudsatte forskningsmidler. De frie midler forvaltes bl.a. af Det Frie Forskningsråd, som løfter en vigtig opgave om at understøtte forskning, der ikke kan rummes inden for forskningsmiljøernes egne økonomiske rammer. Rådet løfter derudover opgaver om at løfte tværvidenskabelige forskningsprojekter, forskning, der går på tværs af nationale grænser og har også sat særlig fokus på at sikre ligestillingsproblematikken inden for forskningen.   

Øget anerkendelse

Djøf ser dog også et klart behov for en klarere prioritering af samfundsvidenskaberne i den strategiske forskning. Denne forskning har til formål at bidrage til at genere viden om og løsninger på centrale samfundsmæssige udfordringer og det er helt oplagt, at netop de samfundsvidenskabelige forskningsfelter kan og bør spille en afgørende rolle i tilgangen til fx sundhed og forebyggelse, samfundets sammenhængskraft og konkurrenceevne, fremtidens ledelse og organisering af den offentlige sektor, digitalisering samt uddannelse og kompetenceudvikling. Djøf arbejder for, at samfundsvidenskabernes mulighed for at bidrage til sådanne centrale dagsordner vinder øget politisk gehør.

Bedre vilkår i ansættelsesforhold og karrieremuligheder

Universitetskarrieren er i meget høj grad præget af hård konkurrence og jagt på forskningsmidler, og det nødvendige og relevante fokus på forsknings- og undervisningsopgaven lider derfor ofte under de præmisser, den må udføres under. Djøf arbejder derfor for, at den enkelte forsker og underviser i højere grad har mulighed for at fastholde fokus på universitetets kerneopgave. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at Djøf efterspørger en øget prioritering af undervisningsopgaven i forbindelse med rekruttering, ledelsesdispositioner og -fokus og den for universiteterne helt afgørende kobling mellem undervisning og forskning.