Af Mikkel Arre, dk¤djoef¤mia
De private virksomheder skal ansætte flere med en videregående uddannelse. Det er en af målsætningerne i regeringens innovationsstrategi.
Men kan det betale sig at ansætte højtuddannede? Svaret gives af en analyse, som Centre for Economic and Business Research har udført for DeFacto: Hvis målet nås, stiger BNP med 43 mia. kr.
Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor
English summary. Effects of tertiary education on productivity in the private sector
Analysen sammenholder virksomhedernes produktivitet med deres andel af medarbejdere med en videregående uddannelse. Ud fra det beregner man så, hvor meget af værditilvæksten der tilfalder de højtuddannede som højere løn, og hvor meget der kommer hele virksomheden til gode. Det sidste kaldes fælleseffekten.
Beregningerne er en kompleks øvelse, men resultatet er relativt enkelt: Ansatte med videregående uddannelse skaber større værditilvækst - og jo længere de har studeret, jo større er fælleseffekten.
Det forklarer Martin Junge, ph.d. i økonomi og forskningschef i tænketanken DEA.
“Tallene her siger ikke noget om, hvordan fælleseffekten bliver brugt ude i virksomhederne, men vi ved fra forskning, at højproduktive virksomheder generelt betaler højere lønninger end andre.”
Så ud over at give virksomhedsejerne mulighed for større overskud sørger højtuddannede altså for, at også ufaglærte ved samlebåndet kan få mere i løn.
Faktaark: Flere højtuddannede øger produktivitet og vækst
Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder