Ingen blankocheck
Vi har alle, mener han, brug for den menneskelige dimension, for ’livet er simpelthen for kort til, at vi bare skal være rationelle pseudomennesker mellem 8 – 16’, men Tommy Kjær Lassen understreger, at han bestemt ikke advokerer for, at alle og alles følelser skal invadere arbejdspladsen.
En mere human tilgang til ledelse handler nemlig ikke om at give los for sværmeriske tilgange, eller at oversvømme team-mødet med sine egne frustrationer og komplekser og suge al saft og kraft, energi og empati ud af rummet. Men vi har brug for det menneskelige nærvær.
– Det her er ikke en blankocheck til at tage følelserne med på arbejde, for naturligvis skal hverken en leder eller en medarbejder invadere arbejdspladsen på den negative måde. Men vi skal kunne se, høre og røre ved hinanden – i eksistentiel forstand. Der er, oplever jeg, megen længsel efter mening og dybde derude, på arbejdspladserne, men den rationelle tænkning gennemsyrer ofte hele vores måde at tænke på. Vi mangler passionen, mener Tommy Kjær Lassen og peger på, at vi har annammet den rationelle tænkning, som den fransk filosof Descartes i 1600-tallet formulerede med ordene ’jeg tænker, altså er jeg’.
– Den rationelle tænkning har givet os meget. Og den har gjort os rige. Men vi har behov for mere nærvær frem for at blive reduceret til fornuftsvæsner. Fænomenologisk ledelse handler om at komme mere ud af hovedet, mærke lidt mere og være nysgerrig på det væsentlige. Efterspørgsel efter at være menneske på jobbet er stor, siger Tommy Kjær Lassen, der mener, at debatten om identitet og krænkelseskultur dybest set er ’et udtryk for, at flere i dag vil respekteres som de mennesker, de er’.
Den fænomenologiske samtale
– Fænomenologien har et stærkt fokus på individ og på her-og-nu. I den fænomenologiske samtale, som ledere kan have med deres medarbejdere, sætter vi parentes om vores fordomme og forholder os nysgerrige og åbne. Det producerer psykologisk tryghed, at medarbejderne føler sig set og hørt og gør dem i stand til at indgå i fællesskaber. Der er innovationspotentiale i det, for det træner vores undringsparathed og trivsel, og trivsel og bundlinje hænger jo sammen, siger Tommy Kjær Lassen, der kalder det ’at skrue op for livsverdenen i ledelse’.
At skrue op for livsverdenen i ledelse kan ske i de massevis af samtaler, som hver dag føres i en organisation. Mange af dem handler om praktik, jura, administration, teknik og planlægning. De kalder på den rationelle fornuft og gode løsninger. Men der findes også andre typer samtaler, mellem ledere og medarbejdere, som handler om mere subjektive og kvalitative spørgsmål, om værdier, ideer, etik og forståelse. Samtaler, som kalder på den kreative tænkning. Og på den fænomenologiske samtale.
Den har den britiske professor Ernesto Spinelli udviklet en struktur for, som er lige til at planke og øve sig i.
De tre regler for samtalen er:
- Parentesreglen: Sæt parentes om din egen forforståelse.
- Beskrivelsesreglen: Fjern forklaringerne. Beskriv! Beskriv! Beskriv!
- Ligeværdighedsreglen: Hav et åbent sind. Alt kan være lige vigtigt!
De tre regler er, mener Tommy Kjær Lassen, overraskende virksomme, hvis lederen er ægte interesseret i den, der taler. De kan give aha-oplevelser, nye ideer og indsigter og kan også bruges som konfliktnedtrappende middel i en fastlåst situation. For metoden er ikke optaget af, ’hvis skyld det er’, men af at få det menneskelige frem og fri af operationelle, taktisk og strategiske hensyn.