Menneske først, dernæst leder

Dengang Tommy Kjær Lassen var præst, leverede han indimellem en søndagsprædiken med så mange guldkorn, at menigheden – og præsten selv i øvrigt – gik hjem med noget at tygge på resten af ugen. Pointen er bare, at én prædiken ikke gør det. Eller som Tommy Kjær Lassen selv formulerer det:

– Det kan godt være, at man får nogle guldkorn med hjem den formiddag, men dybest set er budskabet: Kom igen i næste uge. Kom tilbage og få et skud mere!

På samme måde opfordrer han, der i dag har lagt præstegerningen på hylden og i stedet forsker og underviser i filosofi i ledelse, ledere til at unde sig selv regelmæssige refleksionszoner til at udforske det, som kort sagt kunne formuleres som: at være menneske først, dernæst leder.  

– Ja, vi går på arbejde for at tjene penge, men den stigende kompleksitet i lederlivet stiller krav til os om at reflektere dybere over ’det væsentlige’. Som moderne leder må du kunne række ud over det ledelsesteknologiske mindset og ikke bare behandle alle problemer som rationelle og teknologiske udfordringer. I forhold til det væsentlige i livet er der ingen færdige svar, og algoritmerne kan ikke spytte dem ud til os. Derfor er man som leder nødt til at reflektere over sine værdier og være til stede som menneske. Og her kan fænomenologien altså noget, siger Tommy Kjær Lassen og introducerer et af sine filosofiske hjertebørn – og en hjørnesten i bogen om filosofi for ledere.

Et bolværk mod pligtsludder

Fænomenologi er videnskaben om fænomenerne, og fænomenologisk filosofi er en metode, der søger at beskrive menneskets direkte livserfaring. Fænomenologien er altså ikke optaget af genstanden i sig selv, men af den måde, den opleves på og træder frem i den menneskelige bevidsthed.

Lyder det langhåret? Måske. Men en fænomenologisk tilgang til ledelse kan faktisk ’brydes ned’ i små hverdagsscenarier, situationer og samtaler, hvor man er nysgerrig på den virkelighed, man selv og ikke mindst andre oplever. Det handler om at kunne leve sig ind i dagligdagen på en sansende, nysgerrig og nærværende måde, og derfor har fænomenologien, mener Tommy Kjær Lassen, meget at tilbyde moderne ledelse.

– Fænomenologien er et bolværk mod forstillelse og pligtsludder! Fordi den kan skabe opmærksomhed på hverdagens små og store begivenheder og på de dybe erfaringer af mening, nærvær og tillid i arbejdslivet. De problemer, kloden har, kalder på en empatisk menneskelighed, men typisk er det ikke det, der bliver efterspurgt i en ansættelsessamtale, og det er min opfattelse, at mange ledere, også Djøf-ledere, ofte skruer op for deres systemverden-kompetencer og ned for det menneskelige. Men overdreven brug af systemteori kan føre til antihumanisme. Her kan fænomenologien i stedet vække lederens nysgerrighed på sig selv og andre. Den er en måde at tilgå livet på, siger Tommy Kjær Lassen.

Ingen blankocheck

Vi har alle, mener han, brug for den menneskelige dimension, for ’livet er simpelthen for kort til, at vi bare skal være rationelle pseudomennesker mellem 8 – 16’, men Tommy Kjær Lassen understreger, at han bestemt ikke advokerer for, at alle og alles følelser skal invadere arbejdspladsen.

En mere human tilgang til ledelse handler nemlig ikke om at give los for sværmeriske tilgange, eller at oversvømme team-mødet med sine egne frustrationer og komplekser og suge al saft og kraft, energi og empati ud af rummet. Men vi har brug for det menneskelige nærvær.

– Det her er ikke en blankocheck til at tage følelserne med på arbejde, for naturligvis skal hverken en leder eller en medarbejder invadere arbejdspladsen på den negative måde. Men vi skal kunne se, høre og røre ved hinanden – i eksistentiel forstand. Der er, oplever jeg, megen længsel efter mening og dybde derude, på arbejdspladserne, men den rationelle tænkning gennemsyrer ofte hele vores måde at tænke på. Vi mangler passionen, mener Tommy Kjær Lassen og peger på, at vi har annammet den rationelle tænkning, som den fransk filosof Descartes i 1600-tallet formulerede med ordene ’jeg tænker, altså er jeg’.

– Den rationelle tænkning har givet os meget. Og den har gjort os rige. Men vi har behov for mere nærvær frem for at blive reduceret til fornuftsvæsner. Fænomenologisk ledelse handler om at komme mere ud af hovedet, mærke lidt mere og være nysgerrig på det væsentlige. Efterspørgsel efter at være menneske på jobbet er stor, siger Tommy Kjær Lassen, der mener, at debatten om identitet og krænkelseskultur dybest set er ’et udtryk for, at flere i dag vil respekteres som de mennesker, de er’.

Den fænomenologiske samtale

– Fænomenologien har et stærkt fokus på individ og på her-og-nu. I den fænomenologiske samtale, som ledere kan have med deres medarbejdere, sætter vi parentes om vores fordomme og forholder os nysgerrige og åbne. Det producerer psykologisk tryghed, at medarbejderne føler sig set og hørt og gør dem i stand til at indgå i fællesskaber. Der er innovationspotentiale i det, for det træner vores undringsparathed og trivsel, og trivsel og bundlinje hænger jo sammen, siger Tommy Kjær Lassen, der kalder det ’at skrue op for livsverdenen i ledelse’.

At skrue op for livsverdenen i ledelse kan ske i de massevis af samtaler, som hver dag føres i en organisation. Mange af dem handler om praktik, jura, administration, teknik og planlægning. De kalder på den rationelle fornuft og gode løsninger. Men der findes også andre typer samtaler, mellem ledere og medarbejdere, som handler om mere subjektive og kvalitative spørgsmål, om værdier, ideer, etik og forståelse. Samtaler, som kalder på den kreative tænkning. Og på den fænomenologiske samtale.

Den har den britiske professor Ernesto Spinelli udviklet en struktur for, som er lige til at planke og øve sig i.

De tre regler for samtalen er:

1. Parentesreglen: Sæt parentes om din egen forforståelse.
2. Beskrivelsesreglen: Fjern forklaringerne. Beskriv! Beskriv! Beskriv!
3. Ligeværdighedsreglen: Hav et åbent sind. Alt kan være lige vigtigt!

De tre regler er, mener Tommy Kjær Lassen, overraskende virksomme, hvis lederen er ægte interesseret i den, der taler. De kan give aha-oplevelser, nye ideer og indsigter og kan også bruges som konfliktnedtrappende middel i en fastlåst situation. For metoden er ikke optaget af, ’hvis skyld det er’, men af at få det menneskelige frem og fri af operationelle, taktisk og strategiske hensyn. 

Ledelse til tiden

– Der er ingen bedre udkigspost for at se og opleve verden end gennem vores erfaringer. Og ved at være til stede som leder på en nysgerrig, sansende og reflekterende måde, kan man åbne for andre fortolkningsmuligheder, tilgange og beslutninger. Derfor skal man som leder unde sig selv at installere flere reflektionszoner og være i dem ofte, mener Tommy Kjær Lassen, der mener, at fænomenologi i ledelse kan skabe en ledelsespraksis med mere intuition, dybde og spontanitet – og en mere relevant ledelse til og i tiden.

– Tiden kalder på en mere åben og fordomsfri tilgang til ledelsesbeslutninger og en nærværende ledelsesstil, hvor den enkelte bliver set og hørt. Vi har behov for en genuin menneskelig vækkelse, der kan gøre oprør mod magtmekanismer og strukturer, som ikke gavner os. Ellers går vi glip af oplevelser og får et forstillet liv. Men at blive mødt af et andet menneske, med mulighed for at humor, glæde, nærvær og kærlighed kan folde sig ud, er bare godt i sig selv. Også på jobbet.