Uformel ledelse. Svær at definere, endnu sværere at praktisere, men umulig at komme uden om i en verden, hvor øget specialisering betyder, at chefer lægger mere opgaveløsning ud i faglige teams. Desuden bliver organisationer stadigt mere afhængige af nytænkende udviklingsprojekter og innovative processer, og derfor også af de ledere, der kan udføre dem. Nemlig den brede vifte af tovholdere, teamledere, koordinatorer, interne konsulenter, projektledere og mange andre jobbetegnelser. Alle sammen faglige ledere, som har det til fælles, at de leder på tværs og uden formelt personaleansvar, hvilket gør deres ledelsesvilkår særligt udfordrende.
- Uformelle ledere kæmper ofte en unødigt hård kamp, fordi de ikke har et personaleansvar og ingen formelle stjerner på skulderen, men samtidig har fået en vigtig faglig ledelsesrolle, som kan være særdeles kompleks. De kan selv gøre meget for at lette den situation. Men det er en opgave, som i høj grad ligger hos deres chefer, der kan hjælpe med at gøre uformel ledelse mere anerkendt og synlig i organisationen, siger Elisabeth Plum, kultursociolog og rådgiver inden for ledelse og teamudvikling.
Uformel ledelse er modsætningsfyldt
Hun er bogaktuel med den praksisnære guide ’Uformel ledelse på tværs’ (Djøf Forlag 2024), som henvender sig til de uformelle ledere og peger på, hvad det især er for nogle udfordringer, de støder på, og hvilke konkrete muligheder de har for at gøre ledelseslivet lettere for sig selv og dermed skabe bedre opgaveløsning.
- Uformel ledelse er modsætningsfyldt. Der er på den ene side klart tale om ledelse, men den er uden personaleansvar og dermed mangelfuld. Det er ligesom at sige: ’Du er leder, men du er ikke rigtig leder.’ Det gør uformel ledelse diffus og svær at definere. Både for lederne selv og deres kolleger. Men afgjort også for deres chefer, som bliver lidt nølende, i forhold til hvordan de bedst kan tilgå uformelle ledere, fortæller Elisabeth Plum.
Chefer træder på speederen og bremsen samtidigt
Et overordnet problem er ifølge ledelsesrådgiveren, at mange chefer har en tendens til at sende modstridende signaler til de uformelle ledere.
- Cheferne starter med at fortælle lederen, at vedkommende er udpeget til rollen, fordi han eller hun er en dygtig og ansvarlig fagspecialist og måske også god til tværgående og innovativ tænkning og derfor bare skal gå selv med bolden og få løst den vigtige opgave. Men ledelsesmandatet bliver ikke meldt ud i organisationen, og senere kan chefen optræde forbeholden, når lederen bruger andre arbejdsformer eller kommer med mere kreative løsninger, end chefen selv kunne have udtænkt. Det virker som at træde på speederen og bremsen på samme tid, siger Elisabeth Plum.
Hendes første generelle råd til chefer er derfor, at vil de gerne hjælpe deres uformelle ledere med at lykkes, skal de overveje deres egen indstilling til lederens faglige manøvrerum.
- De skal minde sig selv om, hvad den uformelle leders job egentlig består i. Nemlig at stå i spidsen for løsning af en faglig specialopgave og måske også udtænke nye og tværgående løsninger, som i begge tilfælde betyder at præstere løsninger, hvor de som chefer ikke altid ved bedst. Som chef bør du derfor spørge dig selv, om du er helt okay med, at din uformelle leder er dygtigere end dig selv og ikke kun arbejder inden for din tankehorisont. Det tåler nogle chefer bedre end andre.