12.04.2021
De aftalte lønstigninger er generelle lønstigninger. Det betyder, at alle løndele - basisløn, pension og diverse tillæg - stiger.
- I staten er der aftalt en lønstigning på 0,8%
- I kommunerne er der aftalt en lønstigning på 1,0%
- I regionerne er der aftalt en lønstigning på 0,75%
Overenskomsterne er endnu ikke underskrevet, så du må væbne dig med lidt tålmodighed i forhold til udbetalingen af lønstigningen. Du får du naturligvis din lønforbedring med tilbagevirkende kraft til 1. april 2021, når din arbejdsplads er klar til at udbetale.
Her på siden kan du se niveauet for basislønnen årligt i henholdsvis stat, kommuner og regioner. Du kan orientere dig om de øvrige lønstigninger i overenskomstperioden i den tekniske gennemgang af resultaterne.
Rådighedstillægget i kommunerne
Ved OK18 blev det aftalt, at rådighedstillægget i overenskomstperioden frem til 2021 skulle fastfryses i kommunerne, så det ikke blev reguleret som de øvrige løndele. Det var et nødvendigt kompromis i 2018, men pr. 1. april 2021 bliver rådighedstillægget reguleret som alle andre løndele igen.