Kontrolparadigmer kvæler lederes nytænkning

Organisationer har formentlig aldrig været så komplekse, omskiftelige og foranderlige, som de er nu, og ledelsesopgaven derfor heller aldrig handlet så meget om konstant at kunne forandre, eksperimentere og innovere. Og til alt held for nutidens ledere har den samlede pulje af organisations- og ledelsesteorier at støtte sig til da heller aldrig været større, hvorfor det burde være en smal sag at søge inspiration og afprøve ny teoretisk viden, når ledere søsætter de ledelseseksperimenter og innovationstiltag, som deres organisationer skal overleve på i fremtiden.

Men ser man sig omkring i nutidens organisationer, virker eksperimenterne og innovationerne til at kunne ligge på et ret lille sted. I hvert fald hvad angår hovedparten af både større offentlige og private virksomheder, der stadig forekommer at være ledet og organiseret efter stort set samme principper som for 100 år siden. I klassiske hierarkier med top-down ledelse og centraliseret styring og hyppig kontrol og krav om konstante afrapporteringer.

Øget kontrol forhindrer ledere i at eksperimentere

Hun har igennem et langt arbejdsliv med talrige professoransættelser på universiteter og læreanstalter over hele verden, herunder tre år på CBS i København, fokuseret på koblingen mellem teorien og praktikken inden for ledelse og organisation. Blandt andet gennem sin undervisning af ledere på forskellige niveauer på lederuddannelser, hvor hun løbende har fulgt med i, hvordan ledere igennem tiden har taget teorierne til sig og eksperimenteret og brugt dem i deres eget ledelsesarbejde. Og det er her, i forhold til det sidste, at hun de seneste årtier er blevet gradvist mere bekymret.

- Jeg har undervist og arbejdet med utrolig mange ledere igennem mit liv og må starte med at sige, at der selvfølgelig findes ledere derude, der er meget procesorienterede og interesserede i at bruge og inddrage teorierne, siger hun og fortsætter;

Kontrolmekanismer ødelægger selvstændig tænkning

Som eksempel på kvantificeringsregimet henviser Mary Jo Hatch både til den eskalerende regnskabs- og målafrapportering, som mange ledere i dag i stigende grad bliver underlagt. Men hun peger også på den kaskadeeffekt af kontrol, som tendensen skaber, når afrapporteringskrav og kontrolmekanismer forplanter sig ned igennem organisationers mange led.

Blandt andet nævner hun et forskningsprojekt, hun selv gennemførte i Danmark i Carlsberg Group over en tiårig periode, da bryggerivirksomheden fusionerede med Heinecken og omstillede sig fra familieejet til stor global koncern. En omstilling, som betød, at man indførte nye globale ledelses- og styresystemer i koncernen, der i yderste led for eksempel betød en ny GPS-overvågning og kontrol af hver enkelt bryggerichaufførs leveringsrute for at tidsoptimere deres arbejde og opnå størst mulig profit. Også selvom det underminerede chaufførernes fleksibilitet i det daglige arbejde, ødelagde de tætte kunderelationer og dræbte den motivation, der drev chaufførerne i deres job. 

Unge ledere tager tungere lederuddannelser

Og det andet tegn på modreaktionen ser hun komme fra de ledere, hun møder i sin undervisning, hvor hun også sporer en holdningsændring.

- I min undervisning på executive-programmerne er jeg begyndt at se en helt ny generation af unge ledere. De er nu kommet op i rækkerne i deres organisationer og er frustrerede over de store tunge systemer, som de befinder sig i. De vil lede på en anden og på deres egen måde og har lyst til at opbygge deres egne organisationer og starte egne virksomheder på helt andre præmisser, siger hun.

Præmisser, der især handler om at kunne få lov til at eksperimentere med ledelsesmetoder og organisationsdesign. Herunder også søge inspiration fra teorierne med afsæt i en tungere uddannelsesmæssig ballast.

- Det er nye typer af ledere, der nu er kommet så langt i karrieren, at de også har budget nok til selv at kunne bestemme over deres egen lederuddannelse. Det budget bliver ikke længere brugt på et lederkursus her og et lederkursus der, som det gjorde engang. De her unge ledere investerer store summer i tunge længerevarende uddannelser, som doc.-programmer eller ph.d.-uddannelser. Hvilket jo er en kæmpe mundfuld, hvis man også har et lederjob ved siden af, og vidner derfor om et helt andet ambitionsniveau, siger hun.

Nutidens studerende tænker mere postmoderne

Og med afsæt i den tendens håber Hatch også, at organisationsteorierne kan få en vis renæssance i praktikkens verden.

- Det er ledere, der gerne vil inspireres og teste og afprøve de ting, de lærer på skolebænken, og derfor øjner jeg også her en chance for, at organisationsteorierne kan få et nyt liv. Det er nemlig også ledere, der finder det meget mere naturligt at tale om de postmoderne organisationsteorier, end de tidligere generationer gjorde. Jeg har altid skullet kæmpe med de studerende, når vi gennemgik de postmoderne tilgange, fordi de helst kun ville se verden gennem gammeldags moderne briller og ikke kunne overskue et postmoderne perspektiv. Det kan de unge nu. Så også det vidner om en ny form for ledere, siger hun og slutter;

- Jeg ved ikke, hvor mange af dem der er derude, og kan derfor heller ikke sige, hvor stor bevægelsen bliver. Men der er ingen tvivl om, at der er en stille udvikling i gang, og den giver mig håb på organisationsteoriens vegne.