Den grønne omstilling ligger på toplederens bord

De regulative krav fra EU med især sustainable finance-intiativerne vil forandre ønsker og krav fra investorer, banker og andre långivere

Det vigtigste her at forholde sig til, mener Bente Overgaard, er sustainable finance-reguleringen., som i meget brede termer handler om at integrere bæredygtighedshensyn i finansielle produkter og ydelser.

- Her skal ledelserne i øvrigt forstå, at det ikke kun handler om E’et – altså det ’grønne’ i virksomhedens aktiviteter. Det er også S’et og G’et, der begge handler om, hvordan virksomheden opfører sig, socialt og ledelsesmæssigt.

De fire vigtigste områder i sustainable finance-reguleringen er for det første EU’s taksonomi, som fastlægger, hvornår noget er bæredygtigt. For det andet ikke-finansielle nøgletal, som virksomhederne skal offentliggøre. Foreløbigt gælder det de største virksomheder, primært børsnoterede virksomheder med +500 ansatte samt virksomheder i regnskabsklasse C og D. For det tredje er det kravene til den finansielle sektors rapportering om hele værdikædens – det vil sige alle kundernes – ESG-aftryk. Og endelig for det fjerde er det den bæredygtige selskabsledelse, som betyder, at alle virksomheder over tid skal tage ansvar for bæredygtigheden i deres produkter i hele værdikæden – helt fra for eksempel leverandøren i Kina – og i hele produktets levetid.

- Det trækker et ansvar helt ind i bestyrelseslokalerne, det stiller krav om korrekte data og nøgletal, og det vil få bevågenhed fra både institutionelle investorer, leverandører og kunder.

Og kan en virksomhed ikke redegøre for eksempelvis sin CO2-udledning helt ud i tredje led, kan det i sidste ende betyde, at den institutionelle investor vil gå ind i en aktiv dialog med virksomheden om at få styr på det. Eller i yderste konsekvens – og på sigt – at trække sig ud af samarbejdet, siger Bente Overgaard.

Så ud over at reducere det direkte aftryk på emissionerne er målet med EU's Green Deal og sustainable finance også, uddyber Bente Overgaard, at give finanssektoren en særlig rolle som katalysator for at speede processen op.

- Vi har travlt, hvis vi skal nå Parisaftalens mål, og det skal de private kapitalstrømme være med til at sikre i form af store investeringer i virksomhederne for at få tingene til at flyde i en grøn og mere bæredygtig retning. Derfor får finanssektoren en særlig opgave. Finanssektoren vil efterspørge virksomhedernes EGS-nøgletal og vil også selv skulle rapportere nøgletal for på blandt andet det samlede CO2-aftryk for alle de virksomheder, de har som kunder.

Nøgleordene i den proces er transparens og disclosure, det vil sige rapporteringen, uddyber Bente Overgaard.

- Mange store banker tager allerede det ansvar på sig. For eksempel har banken SEB et mål om at være CO2-neutral i 2050. Og nogle af de helt store virksomheder, blandt andre COWI i deres nye strategi, har også fravalgt alle projekter, der indebærer fossile brændstoffer, selvom det på kort sigt koster på bundlinjen.

Green Deal kalder på ordentlighed

Grøn omstilling er ikke et selvstændigt projekt for specialisterne, men noget, som vil gennemsyre alle dele af en virksomheds aktiviteter

Men det er også indlysende, at ikke alle virksomheder kan agere som COWI. Bente Overgaard anbefaler to konkrete greb, virksomhedens ledelse kan overveje i processen.

- Ligesom med digitaliseringen skal den grønne omstilling bo i alle dele af organisationen. Det er ikke et projekt, man kan placere i en stabsfunktion hos specialisterne. Større virksomheder kan med fordel etablere et Center of Excellence, som samler og koordinerer de grønne tiltag for hele virksomheden. Og så vil jeg anbefale at besøge Komitéen for god Selskabsledelses hjemmeside, som har mange gode anbefalinger for arbejdet med det her. 

Grundlæggende er budskabet ifølge Bente Overgaard, at direktionen i den enkelte virksomhed må gøre sig sine overvejelser om, hvordan de griber ESG-dagsordenen an.

- Man kan sige, at den i sig selv ikke kalder på så meget nyt i ledelsesmæssig forstand. Jo, den lægger et pres på virksomhederne, og grøn omstilling er en stor opgave at løse, men S og G er i bund og grund et spørgsmål om ordentlighed og god governance. At man skal kende og følge reglerne, engagere sig i den aktuelle dagsorden og se på de kompetencer, det kræver i både bestyrelsen, ledelsen og hos medarbejderne – ligesom man skal på andre områder. Det positive er, at med EU’s Green Deal har virksomhederne fået et format at sætte det ind i, konstaterer Bente Overgaard.