Hvorfor nedsætter Djøf en corona task force?
COVID-19 har på rekordtid forandret verden, som vi kendte den.
Coronavirussens hastige spredning har skabt frygt i befolkninger, lukket landegrænser og sendt samfund hjem. Og den har vendt op og ned på både nationale og internationale politiske magtbalancer.
Regeringer og parlamenter verden over har gennemført vidtgående hastelovgivning for at begrænse smitten. I Danmark stemte Folketinget i marts og april 2020 en række hastelove igennem, der tildeler regeringen og dens ministre vidtrækkende magtbeføjelser og indskrænker helt basale frihedsrettigheder.
Særlige nødbeføjelser, der beskytter befolkningen i krisesituationer, er ofte berettiget. Ikke mindst under en pandemi, som ingen på forhånd kender omfanget af. Nødbeføjelser skal dog være nødvendige og proportionale. Og så skal de kun bruges, så længe behovet er der. Men når frygten hersker, er der risiko for, at det, der umiddelbart regnes for vidtgående, over tid accepteres som en ny normal. Eller bliver brugt på en anden måde, end det var tiltænkt.
For eksempel har terrorpakker i kølvandet på terrorangrebene 11. september 2001 og den forhøjede terrortrussel udvidet myndigheders og efterretningsvæsens beføjelser til at indhente personoplysninger og bruge teledata og overvågning. Det, der var tiltænkt som et våben i bekæmpelsen af terrorisme, rammer også almindelige, lovlydige borgere. Det er blevet normalen.
I Danmark og flere andre europæiske lande handlede det første, akutte coronafokus helt naturligt om det sundhedsmæssige: inddæmning af smitten, social afstand, teststrategi, værnemidler, planer for behandling og jagten på en vaccine. Formål: så få smittede og så få døde som muligt.
Dernæst har der været et stort fokus på de økonomiske konsekvenser. Økonomiske hjælpepakker til at holde hånden under lønmodtagere, erhvervsliv, selvstændige – og samfundsøkonomien – og forslag fremsat i EU om en fælles EU-redningsfond. Formål: at undgå massefyringer, konkurser og økonomisk ragnarok.
Nu er tiden inde til en demokratisk hjælpepakke. Formål: at sætte fokus på vores demokrati, vores frihed og vores retsstater og sikre, at vi kommer styrket frem for svækket ud af krisen.
Der er langt fra terrortrusler til coronavirus. Men fælles for dem er risikoen for, at særlige nødbeføjelser bliver normalbeføjelser. Det er vigtigt, at den nuværende coronademokratiske undtagelsestilstand ophører, når vi har fået bugt med virussens sundhedsmæssige konsekvenser. Kriselovgivning må ikke blive hverdag. Indskrænkningen af helt basale frihedsrettigheder må ikke blive permanent.
Derfor er der behov for at overvåge, at landene i Europa snarest muligt kommer sig af den øjeblikkelige coronafebrile tilstand og vender tilbage til normaltilstanden som demokratiske retsstater.
Herhjemme frygter juridiske eksperter allerede for retssikkerheden som følge af politikernes tiltag under coronakrisen. I Ungarn fik Viktor Orban bemyndigelse til at regere per dekret, mens der var undtagelsestilstand. I Polen ændrerede den siddende regering valgloven ved at trumfe et hastevalg igennem parlamentet.
På den hjemlige scene har Folketinget givet sundhedsministerens vidtgående beføjelser. Ministeren kan nu på egen hånd – hvis ministeren finder det nødvendigt – påbyde borgere at blive undersøgt, indlagt, behandlet og isoleret. Og ministeren kan beslutte vidtgående indskrænkninger i forsamlings- og bevægelsesfriheden og begrænse adgangen til transportmidler og erhvervslokaler. Mange andre europæiske lande har indskrænket rettigheder på samme måde eller i videre omfang end i Danmark. Alt sammen i coronakrisens navn.
Derfor har Djøf taget initiativ til Djøfs Corona Task Force. Vi har samlet en lille gruppe eksperter, der sætter spot på demokrati, frihed og rettigheder under og efter coronakrisen. Ikke blot skal vi sikre en tilbagevenden til en demokratisk normaltilstand, vi skal bruge coronakrisen til at styrke demokratiet. Både i Danmark og i resten af Europa. Og vi skal bruge erfaringerne, så vi er bedre rustet til de kriser, der måtte ramme os i fremtiden.