Chefer i staten - fornyelse af overenskomster og aftaler

Den samlede ramme i den 2-årige overenskomstperiode er på 8,8%, hvoraf 7,8% anvendes til generelle procentuelle lønstigninger. Der er herudover afsat 1% af rammen til særlige formål. 

De generelle lønforbedringer i perioden falder således: 

Reguleringsordningen er den mekanisme, der sikrer parallelitet i lønudviklingen mellem det private og det offentlige arbejdsmarked baseret på et særligt lønindeks for den private sektor. Den matematiske model, der ligger til grund for indekset, er aftalt forbedret og mere præcis end den nuværende metode til implementering i overenskomstperioden. 

Hvis det viser sig, at der ved udgangen af overenskomstperioden kan konstateres en ubalance mellem statens og den private sektors lønudvikling – positiv såvel som negativ – vil parterne sidst i overenskomstperioden drøfte, hvordan dette bedst håndteres.

Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse

Ferietillægget i staten på 1,5% forhøjes til 2,02% med samtidigt ophør af udbetalingen af store bededagstillægget, der før udgjorde 0,45%. 

Forhøjelse af pensionen

Der er aftalt en generel forhøjelse af pensionsbidraget på 0,97%. 

Det indebærer følgende forbedringer:

• Chefer ansat på kontraktrammeaftalen - på det akademiske forhandlingsområde – pensionsprocenten hæves fra 17,1% til 18,07%. 
• For chefkonsulenter med personaleledelse hæves pensionsprocenten fra 17,1 til 18,07%.  
• For overenskomstansatte chefer efter akademikeroverenskomsten i LR37 og højere hæves pensionsprocenten fra 17,1 til 18,07%.  
• For chefer og ledere på undervisningsinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriets område (chefaftalen) hæves pensionsprocenten fra 18,00% til 18,97% for det akademiske forhandlingsområde. 
• For chefer og ledere på uddannelses- og forskningsinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (chefaftalen) hæves pensionsprocenten fra 18,00% til 18,97% på det akademiske forhandlingsområde. 
• For rektor- og direktørstillinger ved FGU-institutioner hæves pensionsprocenten fra 18,00% til 18,97%.
• For tjenestemandsansatte rektorer ved gymnasieskoler (lukket gruppe) hæves pensionssatsen af cheflønstillæg mv. til 18,07%.
• For øvrige chefer og ledere, hvor ansættelsesgrundlaget har et ophæng i akademikeroverenskomsten, herunder cheflønsaftalen, hæves den konkret gældende pensionsprocent med 0,97 procentpoint.  

Ændringerne har virkning fra 1. april 2025

 

Chefer i centraladministrationen mv.

Djøf har i en længere periode arbejdet strategisk med at forbedre grundlønnen for chefer i løngruppe 1 i den statslige kontraktrammeaftale, og ved OK24 tog vi fat på et lignende projekt for løngruppe 2. Begge løngrupper er lønintervaller, hvor vi nu har fået hævet bunden af intervallet, således: 

• Løngruppe 1 – der typisk omfatter kontorchefer – hæves fra 534.703 kr. om året i grundbeløb til 543.776 kr. om året. Omregnet til en aktuel værdi udgør det p.t. ca. 10.500 kr. om året. 
• Løngruppe 2 – der typisk omfatter afdelingschefer – hæves fra 592.911 kr. om året i grundbeløb til 615.593 om året. Omregnet til en aktuel værdi udgør det p.t. ca. 26.300 kr. om året.

Lønændringerne, som er pensionsgivende, sker uden modregning i den samlede løn, der allerede er aftalt. Der er med andre ord tale om et særligt lønløft til mange chefer i centraladministrationen m.v. 

Ændringerne har virkning fra 1. april 2024.

Over 80% af statens chefer på Djøfs forhandlingsområde er ansat på tidsbegrænsede kontrakter (åremål). For denne gruppe har en række drøftelser med arbejdsgiverne ført til en præcisering af, at åremålsansatte ikke kan stilles ringere end varigt ansatte ved uansøgt afsked.

 

Dommere

Dommeres særlige forfatningsretlige stilling lægger begrænsninger på mulighederne for individuel løndannelse for dommere. For at supplere de almindelige statslige generelle lønforbedringer, er der aftalt en særlig økonomisk pulje til dommergruppen. 

Retsassessorer / chefer ved domstolene

Gruppen af retsassessorer med og uden personaleledelse har hidtil være omfattet af nogle særlige regler om puljefinansiering af deres løntillæg. Denne puljefinansiering ophæves. Lønforhandlinger skal herefter ske på baggrund af de faktiske økonomiske rammer ved domstolene.  Det vil fortsat være Domstolsstyrelsen og Dommerfuldmægtigforeningen, der forhandler for retsassessorgruppen. 

Ændringen har virkning fra 1. april 2024.

Chefer ved universiteter

Det er aftalt, at parterne frem mod 2026 skal optage drøftelser om en chefaftale på universiteter og kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Fastholdelsesbonus (seniorordninger)

I statens rammeaftale om seniorordninger ændres reglerne om fastholdelsesbonus, således at det ikke længere er et krav, at man fratræder stillingen for at få seniorbonus udbetalt.

Endvidere er det aftalt, at der sker en forholdsmæssig udbetaling af fastholdelsesbonussen ved ophør i stillingen, før det aftalte tidspunkt, dog ikke ved ansøgt afsked samt afsked på grund af misligholdelse. 

Ændringerne har virkning fra 1. april 2024.

Indførelse af en opsparingskonto og øget frit valg mellem pension og løn

Der er blevet aftalt en opsparingskonto for alle statsansatte, som betyder, at det nu bliver muligt at skabe et økonomisk grundlag for at kunne tage pauser eller foretage skift i arbejdslivet. Det vil i fremtiden blive muligt at spare fritvalgsmidler op på en konto i pensionskassen, som man får mulighed for at hæve af, hvis der er behov før pensionsalderen, til fx pauser eller sporskifte hen over et langt arbejdsliv.

I dag kan akademikere vælge, at den del af pensionen, der overstiger 16,8%,  i stedet skal udbetales som løn (fritvalgsmidler). Denne grænse ændres til 15%. 

Ny aftale om opsparing af frihed

Den nye aftale om opsparing af frihed giver mulighed for at opspare afspadsering og særlige fridage til senere brug. I alt vil 2 ugers afspadsering som følge af merarbejde og særlige feriedage fremover kunne gemmes til senere afholdelse. Aftalen sikrer øget fleksibilitet, så de statsansatte kan spare op til pauser, der tilpasses den enkelte.

Denne del af forliget træder i kraft 1. april 2025. 

Barselsforbedringer

For børn, der er født/modtaget 1. april 2024 eller senere, er det aftalt:

• at lønretten til far/medmor stiger med 3 uger i fraværsperioden efter den 10. uge efter fødslen
• at lønretten til de familier, hvor barnet ved fødslen kun har én forælder (soloforældre), øges med 10 uger. I situationer, hvor en forælder dør efter fødslen, indtræder den efterlevende forælder i den afdøde forælders uudnyttede ret til lønnet fravær.

Det er desuden aftalt, at lønretten til de forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel, øges med 13 uger til hver af forældrene. Retten skal anvendes, inden barnet fylder 1 år.

Forbedringerne gælder også for adoptanter.

 

Her finder du hele forligsteksten gældende for overenskomstområdet (Akademikerne og Finansministeriet) 

Her finder du hele forligsteksten for tjenestemandsområdet (CFU og Finansministeriet)