]]>

Forlig i staten med mere fleksibilitet

Nu tager vi de første vigtige skridt hen mod mere valgfrihed, så du selv i højere grad kan tilpasse dit arbejdsliv til dine individuelle behov.

14.02.2024

I forliget på statens område er der en aftale om opsparing af tid eller frihed og en aftale om en opsparingskonto i din pensionskasse - begge dele giver mulighed for en ny fleksibilitet.

Opsparing af frihed

Fra 1. maj 2025 moderniseres overenskomsten, så det bliver muligt at opspare frihed, som du kan bruge til restitution, eller når du fx har behov for at kunne sætte jobbet lidt til side for at træde til i familien. 

Kort fortalt gælder følgende om opsparing af frihed: 

  • Du skal varsle opsparing af dagene inden afspadseringsfristens udløb.
  • Hvis du har godkendt merarbejde, kan 8 dage spares op.
  • Du kan opspare dine særlige feriedage. 
  • Du skal aftale med din leder, hvordan dagene afholdes.

Ny mulighed for opsparing af pensionsmidler

Fra 1. april 2025 bliver det muligt for dig at spare nogle af dine pensionsmidler op på en opsparingskonto i pensionskassen. Du kan fra det tidspunkt vælge, om du vil have den del af din pension, der overstiger 15%, sat ind på opsparingen.  Midlerne vil du kunne hæve, når du har behov før pensionsalderen. Der er altså nu aftalt en mulighed for, at du selv kan skabe et økonomisk grundlag, hvis du ønsker at tage pauser eller foretage skift i arbejdslivet. 

Opsparingskontoen administreres af din pensionskasse, som er dygtig til at få pensionskronerne til at vokse.
 

Flere nyheder om OK24

Hvornår udbetales OK24-lønforbedringer fra 1. april?

De offentlige arbejdsgivere arbejder på at kunne udbetale lønforbedringer fra 1. april med lønnen for april eller maj.

Djøf og Akademikerne har nu godkendt OK24-resultatet

Den vejledende urafstemning blandt Djøf Offentligs medlemmer sluttede 5. april. Resultatet var et klart ja til overenskomstresultatet. De akademiske organisationer har i fællesskab godkendt OK24-resultatet i dag den 15. april 2024.

Synlige lønløft til kommunale ledere, chefer og direktører og andre forbedringer

14. marts 2024 indgik Djøf og de øvrige cheforganisationer forlig med KL om fornyelse af den kommunale chefaftale for den næste 2-årige periode. Det samlede forlig ligger i forlængelse af forliget mellem Akademikerne og KL. Der er både gode lønelementer, et pensionsløft, en ny opsparingskonto og blandt andet bedre barselsregler i forliget.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Bekymret medlem

I sagde inden forhandlingerne at det var et selvfølge at man skulle have "løn for arbejde" men ingen at vilkårene for overarbejde er kommet med der skal beskytte ansatte. I har kun gjort det frivilligt for chefen at muligvis udbetale noget af det som ekstra ferieopsparing. Hvor mange penge mister DJØF ansatte på lavere timeløn ved ubetalt overarbejde og med indkaldelser og parathed som koster arbejdsgiveren intet ekstra? Denne aftale koster DJØF medarbejdere store mængder penge i tabt lønindtægt og vi som medarbejder får kun løfter fra arbejdsgiverne. Hvordan kan DJØF bakke op om den og ikke være mere kritisk? I laver artikler om stress men nægter at forhandle rettigheder til medarbejderne der skal sikre mod det, selvom det var med på listen om vilkår til forhandlingerne fra medlemmerne? Er i en fagforening eller et forsikringsselskab?


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Endnu et bekymret medlem

Jeg er enig med den anden kommentar. Tomme løfter fra chefen er ikke holdbart og jeg har tydelige tegn på stress. Jeg tror også de er mere et forsikringsselskab end en fagforening - men det vil vise sig, når der skal forhandles løn ml. tr og arbejdsgiver. Jeg er dog glad for DJØF forsikring, men det jeg sparer i rabat svarer til hvad det koster at være medlem af DJØF - og jeg føler ikke vi får noget ude i provinsen.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.