Management by fear lever stadig
Amy C. Edmondson retter dermed en hård kritik af det, hun kalder for en udbredt hård og krævende ledelsesstil i dagens organisationer. En ledelsesstil, som hun mener er en væsentlig trigger til den interpersonelle frygt, og som hun betragter som en subtil form for management by fear.
- Den ledelsesform, der hersker i mange organisationer, er jo dybest set en, der bevidst eller ubevidst spiller på frygten i folk. Den trækker på redskaber, der skal få folk til at blive en lillebitte smule bange for, hvad konsekvenserne er, hvis ikke de når deres mål, og som på den baggrund sigter efter at få dem til at performe bedre, siger hun og langer også ud efter mange af dagens performance management-redskaber og ikke mindst den populære retorik om ’den brændende platform’, som er en integreret del af sprogbrugen blandt mange ledere.
- Typisk kommunikerer ledere jo ved at sige; ’Vi SKAL nå de her mål, og hvis ikke vi gør det, så er vi på spanden’ ud fra antagelsen om, at frygt får folk til at arbejde hårdere og dermed performe bedre. Problemet er bare, at det måske nok skaber frygt og får folk til at arbejde hårdere, men det sikrer ikke, at man opnår gode resultater. For hårdt arbejde skaber ikke automatisk et godt output i en vidensbaseret verden, hvor succes afhænger af folks originalitet og innovationsevne og dermed evnen til at dele viden og være åben. Men åbenhed er præcis det sidste, man opnår, når man aktiverer folks frygt. For den betyder, at de ikke tør råbe op om udfordringer og fejl eller nye ideer, fordi de ikke er sikre på, at det fremmer målet, fortæller Harvard-professoren til Djøf.
Når frygten får fatale konsekvenser
Og alle de steder, hvor det sker, får det ifølge Edmondson dybt uheldige konsekvenser.