Corona koster

Corona påvirker lønudviklingen

I den offentlige sektor har mange oplevet et endnu mere massivt arbejdspres under corona-krisen, end de plejer. Derfor kan det også synes temmelig uretfærdigt, at det ikke helt naturligt automatisk afspejles i lønudviklingen. Men sådan er spillets regler. Når lønudviklingen på det private område stopper op, så får det en afsmittende effekt på udviklingen i de offentlige lønninger – og dermed på overenskomstforhandlingerne.

På det offentlige område er der aftalt en såkaldt reguleringsordning, som sikrer parallelitet mellem lønudviklingen på det private og det offentlige område. Vi går til forhandlingerne med et ønske om at bevare ordningen, selvom den på den korte bane udmønter negativt, for på den lange bane er ordningen den bedste garant for, at den offentlige lønudvikling følger den private.

Effekten af corona stopper ikke ved lønreguleringerne. Det kommer til at få betydning for OK21, at både vækst- og ledighedskurven vender den forkerte vej. Det er alt andet lige lettere at få sine krav igennem, når de økonomiske nøgletal ser positive ud, for alle krav – selv dem, der ikke ser sådan ud – koster noget …

Basis for optimisme?

Til dem, som har hæftet sig ved, at regeringen for nylig har meldt ud, at økonomien har det bedre end ventet, må vi sige, at det har vi naturligvis også hæftet os ved – og glædet os over. De optimistiske vendinger er desværre nok nærmere møntet på at fastholde forbrugertilliden og holde markederne i ro, end de er tænkt som et løfte om gavehumør til forhandlingerne.

Arbejdsgiverne melder da også ved alle givne lejligheder ud, at man ønsker en økonomisk ansvarlig ramme. En oversættelse af ”økonomisk ansvarlig” er en smal økonomisk ramme for forhandlingerne. Det er nu ikke noget nyt, for det har altid stået som det første punkt på arbejdsgiversidens talepapir ved overenskomstforhandlingerne. Så det vil Djøf sammen med de øvrige lønmodtagere naturligvis udfordre, når vi når sætter i gang med OK21.