]]>

Arrangement

På vej mod en ny offentlighedslov

Kom med til debatmøde, hvor vi undersøger knaster og potentialer ved øget åbenhed.

Hvad handler arrangementet om?

Djøf og Dansk Journalistforbund (DJ) inviterer til debat om en ny og mere lempelig offentlighedslov.

På debatmødet vil politikere, brugere og eksperter give deres perspektiver på, hvilke knaster vi bør være opmærksomme på, når offentlighedsloven skal ind på den politiske høvlebænk, ligesom formændene for Djøf og DJ vil debattere, hvordan vi får lagt de rette snit.

Vi søger denne eftermiddag blandt andet svar på nogle af de her spørgsmål:

  • Hvor stort skal det fortrolige politiske rum være?
  • Hvor meget skal være undtaget aktindsigt?
  • Er større åbenhed en hjælp til selvhjælp for et embedsværk, der oplever politisk pres?
  • Bør journalister og embedsfolk gå i parterapi for at lette samarbejdet om aktindsigter?

Regeringen har lagt fra land ved at skrive i regeringsgrundlaget, ”at der skal nedsættes et sagkyndigt udvalg, der skal skabe grundlag for, at der kan fremsættes forslag til en ny offentlighedslov, der giver offentligheden bedre mulighed for at få indsigt i de politiske beslutningsprocesser”. Djøfs uafhængige ekspertudvalg – det såkaldte Dybvad-udvalg – har også peget på, at offentlighedsloven bør ses efter i sømmene, og at tillidsforholdet mellem journalister og embedsværk bør styrkes.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle