]]>

Arrangement

AI - fra fremtid til nutid

AI forandrer verden. Få viden og konkret erfaring fra Matas, Topsoe og CBS-forskningen om, hvordan du kan bruge AI på jobbet.

Debat

Hvad handler arrangementet om?

AI, Artificial Intelligence eller kunstig intelligens, har potentialet til at forandre vores samfund på samme radikale vis som den industrielle revolution. Mulighederne er på en gang fantastiske og foruroligende, men som med al teknologi er det vores brug og vilje, der sætter retning for udviklingen. 

AI handler om meget mere end effektivisering, og i praksis kan det ofte være svært at forestille sig, hvordan AI kan transformere og ændre vores forretningsmodeller, administration, og hvad det vil kræve af omstillinger i organisationen.   

Mød tech-professor Jan Damsgaard og eksperter fra Topsoe og Matas, som i dag anvender AI i deres virke, og få et indblik i, hvordan man:

  • kommer i gang med AI og forankrer det på arbejdspladsen
  • i praksis kan anvende AI-teknologien til strategi- og forretningsprocesser, til borger- og kunderelationer, til forretningsudvikling og administration
  • sætter fokus på de omstillinger i organisationen, som det kræver
  • arbejder med leder- og medarbejderudvikling og kompetencer i processen.

Arrangementet modereres af tech-journalist Henrik Føhns, og du får rig lejlighed til at stille spørgsmål til eksperterne undervejs. 

Arrangementet tager udgangspunkt i Jan Damsgaard kommende bog 'AI mellem fornuft og følelser', som udkommer til november 2023 på Djøf Forlag. Bogen sælges på arrangementet til en attraktiv særpris. 

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle