AI kan være med til at forkorte sagsbehandlingstider i retssystemet, lette og kvalificere en række opgaver i både offentlige og private virksomheder, men hvor langt kan man gå?
AI har udvidet grænserne for ansigtgenkendelse, men teknologier, der er rettet mod kortlægning og tydning af ansigtet, har også potentiale til radikalt at ændre vores forståelse af ’offentlig og privat’, påvirke den måde, vi interagerer med hinanden og dele fortrolig information om os til staten og teknologivirksomheder.
EU-landene er lige blevet enige om den såkaldte AI act, der skal regulere brugen af kunstig intelligens. Bliv klogere på holdningerne på europæisk plan og få en perspektivering af, hvilke etiske udfordringer vi stadig skal være opmærksomme på.
Mød Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor i international ret på Syddansk Universitet med speciale i blandt andet persondataret, Jakob Dam Glynstrup, der er chef for Nationalt ID Center og til daglig beskæftiger sig med algoritmer, der har til formål netop at identificere og genkende personer ved hjælp af biologiske markører og Louise Holck, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder.
Djøf sætter fokus på AI
Kunstig intelligens er allerede godt i gang med at revolutionere store dele af samfundet. I løbet af foråret sætter vi fokus på tre aktuelle tematikker vedrørende kunstig intelligens. Her får du perspektiv på, hvad AI kan betyde i forhold til etik og jura, overvågning på arbejdspladsen og ledelse.
Er du blevet mere nysgerrig på AI, kan du også deltage i arrangementet den 22. april 2024 om AI og ledelse. Læs mere her, hvor du også tilmelder dig.