]]>
Du befinder dig på Djøfs gamle website. Snart kan du finde alt information på vores nye site her
Arrangement
Kom og vær med til en stemningsfuld aften med autentisk arabisk mad, musik og indsigt i arabisk politisk filosofi.
Middelalderen kaldes ofte arabernes guldalder, men for de fleste forbliver begrebet 'arabisk filosofi' gådefuldt. Hvordan påvirkede arabisk filosofi den vestlige civilisation, og hvilken rolle spillede den i renæssancen? Ved vores arrangement, 'Arabiske aftener', vil vi afsøge nogle af svarene på disse spørgsmål. Og ingen anden end Saer El-Jaichi, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vil med sin store viden og erfaring introducere os til arabisk politisk filosofi samt dens betydning for denne tids kulturelle og politiske udvikling. Men vi skal ikke kun høre om den arabiske kultur - vi skal også smage på den. Derfor bliver der serveret en overdådig, autentisk arabisk mezze, som nydes til de bløde toner af arabisk musik. Så vink farvel til dansk vintervejr for en aften og kom til 'Arabiske aftener'.
Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt