]]>

Kursus

Leaderspace - rumlig ledelse i en ny tid

Udforsk en ny ledelsesform, der skaber rum til forandring og plads til eksperimenter. Lær, hvordan du med øget energibevidsthed, en hjernevenlig tilgang og nye lederrum kan give din ledelse større impact.

Hvem henvender kurset sig til?

Du leder andre gennem store forandringer og ukendte udfordringer. Du vil gerne tilpasse din måde at lede på, så den matcher tidens udfordringer og muligheder.

Du ønsker at balancere din ledelsespraksis mellem rammer og frihed, hjerne og hjerte og mellem det egoistiske og holistiske perspektiv.

’Leaderspace – rumlig ledelse i en ny tid’ er for dig, der vil supplere management og leadership med ledelse af samskabende processer under komplekse forhold.

På kurset lærer du at:

  • lede med energi og engagement
  • imødegå og agere i kompleksitet
  • benytte en hjernevenlig tilgang til ledelse
  • gøre ledelse frisættende og bevægende
  • udfolde det menneskelige potentiale
  • skabe plads gennem rumlig ledelse
  • gøre møder og dialoger lærende og skabende
  • etablere og holde rum for forandring
  • gennemføre dit eget leaderspace-projekt.

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

I en foranderlig, mangfoldig og uforudsigelig verden er der brug for ledelsesformer, der er mere åbne, inkluderende og eksperimenterende end tidligere.

Et leaderspace (lederrum) er et mentalt, virtuelt eller fysisk rum, der katalyserer samskabelse og transformation. Det er en ledelsesform, der samler energien om vigtige formål, rammesætter selvorganisering, skaber rum til eksperimenter og udfolder det fulde menneskelige potentiale.

På leaderspaceforløbet lærer du at rumme og dyrke mangfoldighed, udøve rumlig ledelse, invitere det ukendte indenfor, stille spørgsmål, du ikke har svarene på, og lade forskellige mennesker finde sammen for at løse opgaverne i fællesskab.

Du lærer at skabe nye lederrum og inddrage mennesker i selve ledelsesprocessen. Du arbejder med at kombinere management, leadership og leaderspace, og du lærer at vælge den mest relevante ledelsesform afhængigt af situation og ambition.

Vi undersøger behovet for nye færdigheder og ser på, hvordan kravet om ydre og indre bæredygtighed påvirker ledelse. Du får lejlighed til at lære og afprøve nye teorier og metoder hentet fra psykologi og neuroscience. Vi introducerer leaderspace som tankesæt og praksis, og du lærer alt, du behøver for at kunne etablere, holde og afvikle et lederrum.

Forløbet er i sig selv iscenesat som et leaderspace med sansefulde oplevelser og lærerige eksperimenter. Du oplever det hele på egen krop, når vi tager dig ud i naturskønne og opløftende rammer, tilbyder dig madkunst ud over det sædvanlige og bringer din lederudvikling i bevægelse. Du kan se frem til en ekstraordinær læringsoplevelse i fantastiske omgivelser.

Se alle