]]>

Arrangement

Debat om Vestens dobbeltmoral

Debat mellem Morten Messerschmidt, Christian Friis Bach og Friis Arne Petersen om Vesten som dobbeltmoralsk udenrigspolitisk aktør.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

European Horizons inviterer dig til debat om Vestens dobbeltmoral! Den åbne, globalistiske verdensorden er angiveligvis på retur. De normer og værdier, der har sikret den anklages for at sikre Vestens interesser, og de institutioner, der har opretholdt den, beskyldes for at løbe deres ærinder. 
 
Kom og bliv klogere, når Morten Messerschmidt, Christian Friis Bach og Friis Arne Petersen debatterer om kritikken af Vesten er berettiget. Er det hyklerisk, når vi med den ene hånd fordømmer og anklager, og med den anden fører vores egne ulovlige krige? Og når vi udskammer andre lande for undertrykkelse af deres befolkninger, men endnu ikke har undskyldt for slaveriet?

En ting er den principielle diskussion, noget andet er de praktiske konsekvenser. For om anklagerne er berettiget eller ej, hersker der ikke desto mindre i Det Globale Syd en dominerende forståelse af Vesten som en hyklerisk udenrigspolitisk aktør. Hvilke praktiske konsekvenser har denne opfattelse for Vestens udenrigspolitiske spillerum, og hvordan påvirker det vores handlemuligheder, at der hersker en generel modvilje imod os? 
Der vil blive serveret let aftensmad og vin fra studenterforeningen KU Wine Society.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle