]]>

Arrangement

Djøf Advokat Akademiet - De selvstændige advokater

Djøf Advokat Akademiet inviterer en række selvstændige i den juridiske branche til en paneldebat.

Hvad handler arrangementet om?

Dette arrangement udbydes af Djøf Advokat Akademiet og er eksklusivt for jurastuderende på kandidatuddannelsen. Til arrangementet vil alle fremmødte blive bedt om at forevise dokumentation for medlemskab, uddannelse og semester.

Jobbet, hvor lønnen er sikret, er altid det trygge valg. I en branche som advokatens, hvor konkurrencen på markedet er tårnhøj, og hvor alle kontorer forsøger at skille sig ud, er det heller ingen overraskelse, at den trygge arbejdsform findes som en del af et etableret advokatkontor sammen med andre advokater.

Dette skyldes, ikke overraskende, den væsentlige usikkerhed, der medfølger, når man springer ud som selvstændig og de umiddelbare begrænsede muligheder for at få en fod ind på et stærkt traditionsbundet og konkurrencepræget marked.

Djøf Advokat Akademiet inviterer derfor en række selvstændige i den juridiske branche til en paneldebat om, hvorfor nogle vælger at springe ud som selvstændige, og dermed afvige fra normen om at arbejde på et etableret advokatkontor.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle