]]>

Arrangement

Djøf days - Arrangementsprisen 2023

Kom til awardshow, gallamiddag og arrangementsinspiration.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Vi skal fejre, at endnu et studieår er gået, spækket med fantastiske arrangementer på landets universiteter. Disse arrangementer er blevet til virkelighed, fordi jer i de frivillige studenterforeninger har lagt timer, energi og engagement i arbejdet – dét er bemærkelsesværdigt og skal fejres. 

Djøf ønsker at invitere alle studenterforeninger med til Arrangementsprisen 2023, som har bidraget til skabelsen af arrangementer via Djøfs Aktivitetspulje. 

Vi vil udover at fejre alt jeres gå-på-mod også udvælge nogle særligt interessante arrangementer, som har mulighed for at vinde inden for de fire kategorier: 

  • Bedste Kommunikation. 
  • Bedste Idé.
  • Bedste Eksekvering.
  • Årets Arrangement. 

Anna Lin er årets vært og hun tager jer med igennem dagen. Dagen byder på inspirerende oplæg med fokus på frivillighed, oplæg fra de fire nominerede til årets arrangement og efterfølgende prisoverrækkelse, gallamiddag og fest.  

Dette er en oplagt mulighed for at møde ligesindede studerende, som brænder for at præge deres uddannelsessteder så meget som jer - så mød de andre og del jeres erfaringer. Vær med til at inspirere hinanden til at forme nye og meningsfulde arrangementer, som medvirker til fællesånd og faglig meningsdannelse på jeres uddannelsessted.

Tilmeld dig, klargør gallauniformen, og så ses vi til et brag af en fest. 

Betingelser for din deltagelse

  • Du skal være medlem af Djøf.
  • Du skal kunne deltage fra arrangementets start kl. 14.00. 

Transport og overnatning

Kommer du fra København, Odense eller Aalborg? – Så dækker Djøf den billigst mulige transport. Husk at gemme dine kvitteringer fra dine udlæg til transport. Derudover, tilbyder vi overnatning i Aarhus, hvilket du kan vælge, når du tilmelder dig arrangementet.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle