]]>

Arrangement

Eksamensbreak, stresshåndtering og saunagus

Giv dit hoved en pause, og gør noget godt for din krop.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Eksamensperioden byder på lange arbejdsdage og mange timers slid i studiegruppen. For at ryste eksamen ud af kroppen inviteres du til fælles vinterbadning og saunagus med dine med-RUCere, hvor en gusmester fra Inipi vil tage dig igennem en 'romersk' saunagus.

Efterfølgende vil der blive serveret boller samt kaffe og varm kakao, så lagerne fyldes op, og kroppen får fornyet energi. Derudover vil Erhvervspsykolog Pernille Rasmusen holde et oplæg om, hvordan du bedst kan håndtere stress i eksamensperioderne. Du får derfor nogle brugbare redskaber med dig i rygsækken til næste gang, du skal til eksamen.

Husk at medbring håndklæde og badetøj. Der er omklædningsrum ved Inipi.

Tag din studieven under armen, og meld jer til arrangementet. Styrk vinterhumøret, dyrk dit sociale netværk og brug et par timer på selvomsorg for krop og sind sammen med dine med-RUCere.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle