Christoph Houman Ellersgaard belyser, hvem der har magten i Danmark, hvordan dynamikkerne i landets mest magtfulde netværk fungerer, og hvad der skal til for at komme til tops. Og dermed: Hvad er perspektivet for demokratiet?
Christoph Houman Ellersgaard har sammen med sociolog Anton Grau Larsen brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, VL-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes, og de kan nu sætte navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk med flere, som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre.
Der kan være grund til at overveje, om Djøf, som har en del medlemmer, der tilhører eliten, i højere grad varetager elitens interesser end de almindelige medlemmers. Fx er det påpeget, at det uafhængige Dybvad-udvalg har mere fokus på toppen af embedsværket end embedsværket længere nede i hierarkiet. Spørgsmålet er, om det kan opleves, at Djøf bruger mere energi, når der forhandles aftaler med store bonusser og topposter end forhandling af menige medlemmers vilkår.