]]>

Arrangement

EP-valgfest i Bruxelles

Kom med til et brag af en fælles valgaftensfest, hvor vi sammen fejrer det danske og europæiske demokrati.

Dato og sted

09. juni 2024
Ixelles

Varighed

18:30-23:59

Pris

0 kr.
For alle

Hvad handler arrangementet om?

Søndag den 9. juni 2024 er der valg til Europa-Parlamentet i Danmark - og vi inviterer derfor alle danskere i Belgien til et brag af en fælles valgaftensfest, hvor vi sammen fejrer det danske og europæiske demokrati.

De frivillige danske foreninger i Bruxelles, de fem danske partiforeninger, Danmarks ambassade i Belgien og Den danske kirke i Bruxelles holder denne fælles valgaftensfest for alle danskere i Belgien.

Der vil være live tv-signal fra DR og TV2 - og mulighed for at købe drikkevarer, valg(flæsk)pølser og et grønt alternativ. Baren er åben og bemandet af frivillige fra organisationerne under hele valgaftenen.

Husk at medbringe rigeligt med kontanter til drikkelse med videre, så festen kan vare ved til den lyse morgen, hvor vi kender det endelige valgresultat.  

Vi opfordrer alle til at stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark den 9. juni, både dem, der er så heldige fortsat at have stemmeret til Folketinget, og de - og dem er der mange af i Bruxelles - der måtte have tabt stemmeretten til Folketinget.

For selvom du ikke har stemmeret til Folketinget, kan du som danske statsborger faktisk godt stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Det kræver blot, at du i god tid søger om optagelse på valglisten i Københavns Kommune (uanset hvilken kommune, du sidst boede i, i Danmark). 

Læs om udlandsdanskeres valgret her.

Ansøgningsskema til EP-valg.

Arrangører af debatten:

Danes Worldwide i Belgien - Danmarks ambassade i Belgien - Den danske Kirke i Bruxelles - Djøf Belgien - FC Danmark - IDA Belgien - Konservative i Belgien - Radikale Venstre i Belgien - SF i Belgien - Socialdemokraterne i Belgien - Venstre i Belgien.

Bemærk, der er begrænset antal pladser.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    0 kr.
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Arrangementets referencenr.
  • 39222
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    7. juni 2024 kl. 23:59
  • Yderligere info, kontakt
  • Thomas Nørby Dahl

    Thomas Nørby Dahl
    Head of EU Affairs, Finance Denmark og formand for Djøf Belgien
    djoefbelgien@djoef.dk

    Lone Grevy

    Lone Grevy
    Netværkskoordinator i Djøf
    lgo@djoef.dk
    +45 33 95 99 10

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle