]]>

Arrangement

Er Slotsholmen i krise?

Deltag eksklusivt i Djøfs høring på Christiansborg om Dybvad-udvalgets anbefalinger.

Hvad handler arrangementet om?

Rigsret, granskningskommissioner og mediemøgsager

Fortsæt selv listen over sager, der har ramt Slotsholmen, og som underminerer tilliden til folkestyret og vores demokratiske institutioner.

Skyldes de senere års kulegravninger og kommissioner, at embedsværket har mistet sit faglige kompas, at Slotsholmen har lukket sig om sig selv eller at ministre og medier har fortabt sig i enkeltsager og clickbaits, så befolkningen står tilbage med politik på steroider? Eller er alt i den skønneste orden?

Det har Djøfs uafhængige ekspertudvalg for bedre samspil mellem ministre, embedsværk og medier – Karsten Dybvad-udvalget – brugt et år på at granske og er snart klar med sine analyser og anbefalinger.

Du inviteres derfor til at deltage i Djøfs høring om, hvad der er los i magtens maskinrum.

Høringen finder sted den 3. marts 2023 kl. 9-13 i Fællessalen på Christiansborg.

På høringen vil 150 ministre, embedsværk, mediefolk og eksperter sammen med Djøf stille skarpt på, hvordan samspillet mellem politik, forvaltning og medier kan styrkes, så vi også i fremtiden har et levende folkestyre og et embedsværk i verdensklasse, som befolkningen kan bakke op om. 

Læs mere om udvalgets sammensætning og arbejde hér: Dybvad-udvalget

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle