]]>

Arrangement

EU-Kommissionen søger specialister

EU-Kommissionen tilbyder nu muligheder for specialister inden for en række områder. Få information om de tre specialistconcours, der åbner i maj/juni, og hør om de spændende muligheder og ansættelsesprocessen.

Dato og sted

13. juni 2024
Online

Afholdt

Varighed

16:00-17:30

Pris

0 kr.
For alle

Hvad handler webinaret om?

Vil du være med til at præge fremtidens Europa og bidrage til EU's politikudvikling og regulering? 

EU’s kontor for Personaleudvælgelse (EPSO) offentliggør snart tre optagelsesprøver (concours) inden for følgende områder:

1. Økonomi for kandidater med en uddannelsesbaggrund inden for fx matematik, statistik, økonometri, regnskab, revision, fysik og ingeniørvidenskaberne 

2. Krisehåndtering, migration og intern sikkerhed 

3. Statistik, data og makroøkonomisk statistik

Optagelsesprøverne er særlig relevante for ansøgere med en vis (mindst tre års) erhvervserfaring inden for det specifikke arbejdsområde.

På webinaret får du en række informationer om optagelsesprøven, bliver klogere på konkrete arbejdsopgaver i EU, karrierevejene som embedsmand, krav til ansøgningen, og hvordan du bedst læser op til prøven. 

Vi har inviteret en række oplægsholdere, som du kan se nedenfor.

Bemærk: Tidspunktet er dansk tid. Beregn venligst selv, hvornår webinaret finder sted, dér hvor du opholder dig. 

Hvem er oplægsholder?

Irene Madsen

Irene Madsen
Kontorchef i Eurostats kontor G.6 'Trade in services; Globalisation' og tidligere teamleder for investeringsstatistik i samme kontor.

Tidligere revisor i den Europæiske Revisionsret. I Danmark har hun tidligere arbejdet for både Rigsrevisionen og Danmarks Nationalbank. Irene er uddannet matematik-økonom fra Syddansk universitet.

Jesper Pedersen

Jesper Pedersen
Kontorchef i Kommissionens Tjeneste for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI.2) – Rapid Response Africa & Middle East.

Tidligere vice-kontorchef i enheden med fokus på Globale Trusler og vice-kontorchef i enhed for Sikkerhed & Atomsikkerhed. Jesper er uddannet ingeniør fra Københavns Ingeniørhøjskole og kandidat i International Udvikling fra Roskilde Universitet.

Koen Hendrix

Koen Hendrix
Team Leader External Communikation, EPSO

Helene Bohn-Jespersen

Helene Bohn-Jespersen
Kommissionen (Ecfin) Economic & Policy Analyst i kontor D.3 'Global Economic Governance: IMF & G-groups'.

Helene arbejder i dag som G20-teamleder i Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender (DG ECFIN). I Danmark har hun tidligere arbejdet for Udenrigsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, og Danmarks Nationalbank. Helene er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet.
Casper Ristorp Thomsen

Casper Ristorp Thomsen
Ambassaderåd, Danmarks Faste Repræsentation ved EU

Samarbejdspartnere

Udenrigsministeriet


Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    0 kr.
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Sted
  • Online
  • Arrangementets referencenr.
  • 39582
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    13. juni 2024 kl. 12:00
  • Yderligere info, kontakt
  • Lone Grevy

    Lone Grevy
    Netværkskoordinator i Djøf
    lgo@djoef.dk
    +45 33 95 99 10

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik. Læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom.

    Din sikkerhed ved brug af Zoom
    Når du deltager i et online-arrangement, online-netværk eller online-kursus arrangeret af Djøf, vil det foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom.

Se alle