]]>

Arrangement

EYBA's forårskonference i Istanbul

Vil du gerne skabe dig et netværk blandt advokater fra hele Europa og USA i både faglige og festlige rammer?

Hvad handler arrangementet om?

Så har du mulighed for at deltage i EYBA’s Spring Conference i Istanbul med økonomisk tilskud fra Djøf Advokat og Dreyers Fond. Programmet til konferencen fokuserer på 'Tech and AI' og 'Climate Change and Green Justice'.

Sammen med andre medlemmer af Djøf Advokat venter der en spændende forlænget weekend, hvor advokater og advokatfuldmægtige fra hele Europa og USA mødes for at udbygge deres netværk og blive klogere på højaktuelle juridiske emner.

Konferencen er en god netværksmulighed. Og derfor skal du endelig tage afsted, selvom du ikke har en rejsemakker på forhånd. Der er fælles afrejse og indkvartering for den danske delegation, så du finder sikkert nogle at snakke med.

Hvad er EYBA?

Som medlem af Djøf Advokat er du omfattet af Djøf Advokats kollektive medlemskab af The European Young Bar Association (EYBA). EYBA er en international forening, som giver adgang til et stort netværk af advokater og advokatfuldmægtige fra hele Europa og USA. EYBA afholder tre årlige konferencer i forskellige europæiske byer, som alle fokuserer på faglige juridiske aspekter, netværk og socialt samvær.

På baggrund af et gavmildt bidrag fra Dreyers Fond har du i forbindelse med EYBA's forårskonference i Istanbul mulighed for at tilmelde dig konferencen som medlem af Djøf Advokat og herigennem få støtte til dækning af de fleste af dine udgifter forbundet med din deltagelse i konferencen.

Du vil i forbindelse med din bindende tilmelding få direkte besked om, hvorvidt du har fået én af de 25 pladser med tilskud til konferencen, ligesom du løbende vil blive informeret om turen sammen med de øvrige danske deltagere. Du kan læse mere om den økonomiske støtte nedenfor.

Kursuspoint

Djøf Advokat er i gang med at undersøge muligheden for, at du kan optjene kursuspoint til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige, når du deltager i konferencen. Vi vender tilbage, når der er kommet en afklaring.

Tilmelding og økonomisk støtte

Som medlem af Djøf Advokat har du mulighed for at søge én af vores 25 pladser til EYBA's Spring Conference med økonomisk støtte. Du skal være opmærksom på, at din tilmelding er bindende.

Tilmelding til konferencen og betaling af deltagergebyret (ca. EUR 250) sker centralt fra Djøf Advokat. Derudover kan du få refunderet rejseomkostninger (fly, hotel og transfer) med op til 3.000 kr. Det samlede støttebeløb er således ca. 5.000 kr. pr. medlem.

Når du har modtaget en bekræftelsesmail på din tilmelding fra Djøf Advokat, er du sikret en plads med økonomisk tilskud. Det økonomiske tilskud refunderes efter afholdelse af konferencen mod fremvisning af dokumentation for udgifterne og under forudsætning af deltagelse i hele konferencens faglige og sociale indhold.

Transport og hotel

Når du har modtaget en bekræftelse på, at du er tilmeldt konferencen, vil du kort efter få besked fra Djøf Advokat om det praktiske vedrørende planlægning af transport og hotelindkvartering.

Du står som udgangspunkt selv for booking af transport (typisk flybilletter) og hotel. En repræsentant fra Djøf Advokat vil i hele forløbet stå for koordinering mellem deltagerne i den danske delegation og være behjælpelig med at tilrettelægge fælles fly og hotel til de danske deltagere og eventuelt mødested i forbindelse med afrejse fra de forskellige landsdele. 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til EYBA's Spring Conference i Istanbul, er du meget velkommen til at kontakte advokat Benedikte Bolvig Lund, medlem af Djøf Advokats bestyrelse, på benabl@hotmail.com.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle