]]>

Arrangement

EYBA sommerkonference 2024

Tag med på EYBA’s internationale konference i København.

Hvad handler arrangementet om?

Djøf Advokat er vært for EYBA’s internationale sommerkonference i 2024, som finder sted i København fra den 20 til 23. juni. Og du er inviteret.

Vi har planlagt en spændende konference, så tag med på en forlænget weekend, og oplev den forrygende EYBA-stemning live i København. Mød yngre advokater og advokatfuldmægtige fra hele Europa og USA. Styrk dit netværk, og få ny aktuel, juridisk faglig viden. 

Vi lover, at det bliver en konference, som du ikke vil gå glip af, og du kan blandt andet  møde EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager, juridiske eksperter fra store danske virksomheder og en masse internationale gæster. Så tøv ikke med at tilmelde dig, uanset du ikke kender de andre deltagere.

70 gratis fripladser til Djøf Advokats medlemmer

Med gavmild støtte fra Dreyers Fond kan Djøf Advokat tilbyde 70 fripladser på EYBA konferencen, som kan søges af Djøf Advokats medlemmer. Det betyder, at Djøf Advokat dækker de faste konferenceudgifter (kr. 4.000), og hvis du er bosiddende udenfor hovedstadsregionen, så har du også mulighed for at få dækket udgifter til transport og overnatning. Refusion sker efter afholdelse af arrangementet og mod fremvisning af dokumentation og under forudsætning af deltagelse i konferencens faglige og sociale indhold. Fripladserne fordeles efter først til mølle-princippet, og tilmeldingen er bindende. Booke din plads her

Du kan også købe en plads på EYBA Copenhagen 2024. Prisen er kr. 4.000 og dækker deltagelse på den faglige konference inkl. frokost m.m. og deltagelse på de officielle receptioner, til gallamiddagen og den afsluttende brunch.

Det faglige EYBA-program

EYBA-konferencen består af en række faglige og sociale arrangementet fordelt over 4 dage, fra velkomstreception hos Advokatsamfundet til juridisk fagkonference, sociale receptioner og afslutningsvis deltagelse i den officielle gallamiddag.

Temaet for det faglige program er ’A New Legal World Order’, hvor vi har sammensat et fagligt juridisk program, som sætter fokus på den aktuelle verdens(u)orden, og de juridiske- og forretningsmæssige udfordringer, det skaber. Vi har inviteret top keynote speakers, og kigger blandt andet nærmere på Carlsberg, der mistede deres forretninger i Rusland efter invasionen af Ukraine. Og på Mærsk og deres internationale udfordringer i lyset af den aktuelle verdens orden. Arrangementet afsluttes med et keynote interview med EU-kommisær Margrethe Vestager.

Se programmet for flere informationer.

Deltagelse på EYBA-konference giver kursuspoint

Djøf Advokat har fået forhåndsgodkendelse fra Advokatsamfundet, som betyder, at deltagelse på konferencen giver kursuspoint til brug for den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Hvad er EYBA?

EYBA (European Young Bar Association) er en international forening, som giver adgang til et stort netværk af advokater og advokatfuldmægtige fra hele Europa og USA. EYBA afholder tre årlige konferencer i forskellige europæiske byer, som alle fokuserer på faglige juridiske temaer, netværk og socialt samvær. Som medlem af Djøf Advokat er du automatisk omfattet af Djøf Advokats kollektive medlemskab af EYBA.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle