]]>

Arrangement

Få en erfaren leder som din mentor

En erfaren leder kan være med til at sætte blus under din udvikling på ledervejen.

Online

Hvad handler arrangementet om?

Uanset om du er ved at varme op til at gå ledervejen eller om du er i et lederjob, kan det være værdifuldt at sparre med én leder, der har gået vejen selv.  

Du får en introduktion til mentorprogrammet i Djøf med særlig fokus på ledelse. Du bliver klogere på, hvad du kan få ud af at tale med en mentor, hvis du ønsker at sætte blus under dine ambitioner som kommende eller ny leder. Når du går ind i et forløb med en mentor, giver du dig selv tid til refleksion og sparring med en kompetent samtalepartner og kommer til at stå stærkere i din rolle. 

Vi har inviteret to gæster til at inspirere dig:  

  • En tidligere mentee, der giver dig et indblik i, hvad gevinsten ved et mentorforløb er.
  • En ledermentor, som kan give dig et indtryk af, hvordan en mentor arbejder.
  • Du møder også Djøfs Mentorteam, som giver dig indblik i forudsætningerne for et lærerigt forløb. 

Webinaret er en blanding af oplæg og dialog, hvor du får mulighed for at møde andre og stille alle dine spørgsmål til os. Alt sker selvfølgeligt i et fortroligt rum. 

Hvem kan få en erfaren leder som mentor? 

  • Du er ved at varme op til dit første lederjob.
  • Du er i dit første lederjob.
  • Du er allerede en erfaren leder og gerne vil udvikle dig mod næste skridt i karrieren.
  • Du vil gerne sætte fokus på at udvikle dig selv og din rolle som leder. 

Læs mere om det lange mentorforløb: Skærp dit lederskab med en mentor (djoef.dk) 

Om mentorprogrammet i Djøf 

I Djøf har vi over 800 frivillige mentorer. De repræsenterer et bredt spænd af erfaringer fra forskellige faglige felter, brancher og fra kandidatstuderende til senior. En mentor kan give dig noget andet end kurser og uddannelse, fordi en mentor er til stede med sine erfaringer og sin personlighed i mødet med dig. Mentorrelationen er personlig og det handler ubetinget om dig og dét, du er optaget af i dit arbejdsliv. 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle