]]>

Arrangement

Forskelsbehandling af handicappede inden for arbejdsret

Er du jurastuderende med interesse for arbejdsret? Så kom med, når vi sætter fokus på forskelsbehandling inden for handicapområdet som optakt til det Arbejdsretlige processpil 2023.

Hvad handler arrangementet om?

Tre dygtige advokater fortæller om deres praktiske erfaringer med sager om handicapforskelsbehandling. Med udgangspunkt i deres respektive roller som intern advokat, advokat for arbejdsgiver og advokat for lønmodtager, giver de dig som jurastuderende et levende billede af arbejdet som rådgiver.

Efter de tre oplæg moderer advokat Morten Lind Eisensee en samtale mellem de tre deltagere, hvor vi forsøger at komme tættere på kerneproblemstillingerne, og undersøger om de involverede parter kan lære noget af hinanden. Der vil selvfølgelig være mulighed for spørgsmål fra salen.

Vi slutter af med at byde på lækker tapas, hvor du får rig mulighed for at tale med oplægsholderne og høre mere om arbejdet som advokat, samt få gode tips og tricks fra projektgruppen bag Djøf & Danske Advokaters arbejdsretlige processpil 2023.

Arrangementet afholdes af Dansk Industri (DI) i samarbejde med Djøf.

DI er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, som repræsenterer over 19.000 små og store virksomheder. I arbejds- og ansættelsesretten repræsenterer DI arbejdsgiver og har advokater ansat til dette.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle