]]>

Kursus

Giv konstruktiv feedback

Bliv trænet i en enkel metode til at bruge feedback aktivt i din rolle som tillidsrepræsentant, og skab gode samarbejdsrelationer til ledelse og kolleger.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er for alle tillidsrepræsentanter og suppleanter.

Du vil gerne lære at give og modtage feedback, som har en god effekt og altid er konstruktiv.
 

På kurset får du:

  • introduktion til en metode, der sikrer konstruktiv feedback 
  • indblik i positiv psykologi og forudsætninger for en sund feedbackkultur i dine relationer som tillidsrepræsentant
  • praktisk træning i at give den rette feedback i forhold til situation, kontekst og modtager 
  • redskaber og tips til at gøre din feedback mere virkningsfuld 
  • sparring på din feedbackstil og dine styrker og svagheder
  • indblik i det mindset, der kendetegner gode feedbackgivere og -modtagere.
 

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

På kurset bliver du trænet i at give skarp, konstruktiv og virkningsfuld feedback som tillidsrepræsentant. Du øver dig og eksperimenterer med feedback på en engagerende og relevant måde i en træningskulisse med høj grad af sparring, vejledning og supervision.

Etablerer du en god tradition for konstruktiv feedback mellem dig som tillidsrepræsentant og ledelsen og mellem dig og dine kolleger, kan du skabe et godt udgangspunkt for refleksion, udvikling og kommunikation. Det kan være med til at lægge fundamentet for en god samarbejdskultur.

Kursets form

Kurset er en intensiv træningsdag, hvor du bliver klædt på til at bruge dine nye feedbackfærdigheder i rollen som tillidsrepræsentant. 

På kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.
 

Se alle