Kom med til Oksbøl og oplev det nye museum FLUGT i det gamle lejrområde i Oksbøl. Museet åbnede i 2022 med en ny museumsbygning tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group.
Vi indleder arrangementet med et spændende foredrag med John V. Jensen, der er museumsinspektør på FLUGT. Han vil fortælle om de tyske flygtninge, Oksbøllejren og drager paralleller til nutidens flygtningekriser.
Efter foredraget holder museet særåbent for os, så du kan tage med på en lydvandring rundt på museet og få oplevelsen af, hvordan det var at være flygtning i lejren i Oksbøl sammen med 35.000 andre tyskere.
Da vandringen foregår både indendørs og udenfor, opfordrer vi dig til at medbringe passende fodtøj.
Læs mere om FLUGT
Praktisk information
Vi opfordrer til samkørsel til museet. Har du mulighed for at tage en med i din bil, eller søger du selv et lift, så tast det i forbindelse med din tilmelding.
Arrangementet er blevet til i samarbejde med Idépuljen. Har du også en idé til et arrangement, kan du se her, hvordan du kan gøre.