På dette arrangement fokuserer vi på, hvordan de erfaringer og kompetencer, du har opnået i Bruxelles, kan anvendes i Danmark, og vi kommer blandt andet ind på, hvordan du kan fastholde dit Bruxelles-netværk til gavn for din fremtidige karriere - både i Danmark og i udlandet.
Mathilde Dam fra Central Denmark fortæller om de EU-karrieremuligheder, der er uden for EU-institutionerne, og du får desuden mulighed for at tale om, hvordan dit praktikophold i Bruxelles kan gavne din karriere med andre erfarne djøfere, der arbejder med EU, heriblandt repræsentanter fra Djøf Belgiens bestyrelse.
Ambassaderåd Casper Ristorp Thomsen vil blandt andet komme ind på EU repræsentationens arbejde under det danske formandskab, og de jobmuligheder der kommer til at følge med.
Efter arrangementet er Djøf Belgien vært med noget at spise og drikke.
Praktikanter uden medlemskab af Djøf er også velkomne.
En særlig tak for den gode indsats til efterårets stagiare-repræsentanter i Djøf Belgiens bestyrelse:
- Signe Sarka Brunstedt - stagiaire ved Fagbevægelsens Hovedorganisations EU-kontor i Bruxelles
- Tania Vorbeck - stagiaire ved Aalborg universitets EU-kontor
- Nanna Holm - stagiaire ved Den danske EU-repræsentation
- Maya Nielsen - stagiaire ved DI BruxellesAnja Sørensen - stagiaire ved Europa-Parlamentet
- Anja Sørensen - stagiaire ved Europa-Parlamentet.