Næste år står det endnu engang på kommunalvalg, og det betyder, at vi kommer til at se plakater og politikere over alt, men ved du egentlig, hvad det kræver at føre en kommunalpolitisk valgkamp? Få svar på dette og meget mere, når vi inviterer til et spændende arrangement, hvor du møder to kandidater, der stiller op til kommunalvalget 2025. Kandidaterne er Mark Hellerup fra Liberal Alliance og Tobias Bøgeskov fra Socialdemokratiet. Kandidaterne vil fortælle om, hvordan det er at være ny politiker, og hvordan det er at stille op til kommunalvalget i Aalborg Kommune.
Derudover vil kandidaterne også fortælle om, hvordan selve processen foregår, og hvilke tanker politikerne gør sig om strategier op til kommunalvalget. Det vil også være muligt at spørge kandidaterne om alt det, du undrer dig over.
Udover en lærerig aften vil du også få en lækker flæskestegssandwich og noget at drikke. Der er også mulighed for at vælge et vegetarisk alternativ. Så hvis du vil have et indblik i, hvordan man som ny politiker fører valgkamp til et kommunalvalg, så tag en ven under armen, og deltag i en spændende aften.