Hvordan kommer landbruget med på klimavognen?

I september 2021 besluttede Folketinget i et bredt forlig, at landbrugets udledninger af klimagasser skal reduceres med 55-65% i 2030. 

På arrangementet kommer vi ind på, hvad det kræver for at sænke udslippet: 

• Omstilling til mere plantebaserede fødevarer både i produktion og forbrug. Det vil samtidig frigøre areal til mere natur og skov.
• Mere græs, mindre korn og majs.
• Udtagning af lavbundsjorde med stop for dræning.
• Mere brug af miljøteknologier: gylleforsuring, kortere opholdstid i stalden, større andel til biogasanlæg og gylleseparering og mere fedt i foder.
• Mere økologi.

Landbruget bidrager i dag med godt 20% af Danmarks udledning af klimagasser. Men fortsætter udviklingen som hidtil, bliver det over 30% i 2030. Landbruget har ganske vist reduceret sit udslip siden 1990, men kun frem til 2010 og kun som en bieffekt af vandmiljøplanerne. Siden er udviklingen gået i stå.

I dag bruger vi 80% af Danmarks landbrugsareal på at dyrke foder til dyrene. Hvis vi i stedet for dyrkede plantebaserede fødevarer, ville vi bruge langt mindre areal og gavne vandmiljø og biodiversitet.

Vi kommer ind på et af de centrale virkemidler, som er at pålægge landbruget en klimaafgift.

Landbruget advarer om, at en afgift vil medføre 'lækage' – altså, at produktion flytter ud af landet. Problemet kan blive mindre ved at gøre afgiften til en kombination af udlednings- og produktafgift, så produktafgiften også kan lægges på importerede varer og på den måde være konkurrence-neutral.