Et stigende antal mennesker i Danmark identificerer sig som transkønnede eller nonbinære, og i kriminalforsorgens institutioner møder vi dem også.
Her støder de ind i en binær verden, der ikke passer til den særlige situation, de er i. Hvordan vægter vi respekten for den enkelte i en verden, hvor der er meget faste rammer og fokus på sikkerhed? Hvilke hensyn kommer først, når vi fx skal placere og visitere kønsminoriteter?
I dette oplæg udforsker vi, hvad vi ved om kønsminoriteter i kriminalforsorgens institutioner, både i Danmark og fra udlandet. Vi dykker ned i de eksisterende diskurser om kønsminoriteter og undersøger, hvordan det påvirker vores daglige arbejde med målgruppen.
Kom og bliv klogere på vores arbejde med kønsminoriteter i kriminalforsorgens institutioner - et arbejde med indbyggede dilemmaer, der ligger sig i spændingsfeltet mellem drift, lovgivning og en verden under forandring.
Alle er velkomne til gå hjem-møderne, som Idépuljen laver i samarbejde med Dansk Kriminalistforening.