]]>

Arrangement

Kan hjemmearbejde blive for meget?

Hvornår er hjemmearbejde et gode – og for meget af det gode? Få viden, værktøjer, tips og tricks til at balancere dit hjemmearbejde, så du fortsat når dine mål effektivt.

Hvad handler arrangementet om?

Djøf Privat inviterer til forårskur. Forårskuren sætter spot på en af tidens tendenser på dit arbejdsmarked. Gennem oplæg og debat får du undersøgt, hvad tendenserne betyder for dig som privatansat djøfer.

Hjemmearbejde giver fleksibilitet, men kan udfordre vores arbejdsfællesskab, samarbejder, trivsel og opgaveløsning.

Der findes ingen færdig løsning på, hvordan du og dine kolleger bedst bringer hybride arbejdsformer i spil på arbejdspladsen. Men jeres arbejdsglæde og effektivitet bliver større, når I er bevidste om, hvordan I balancerer tiden mellem hjemmekontoret og arbejdspladsen og antallet af digitale og fysiske møder.

Kom med og bliv klogere på:

  • hvad det ”rigtige arbejde” er
  • hvor effektiv du er, når du mest arbejder hjemme (det er mindre, end du måske tror)
  • hvordan og hvornår du helst skal være på din arbejdsplads – hvad er vigtigt at gøre, mens du er ”onsite”
  • hvordan du bedst udnytter din hjemmearbejdsdag og hjemme-arbejdsplads
  • hvad asynkront arbejde kræver af dig
  • hvilke parametre, der betyder noget for balancen i det hybride arbejdsliv.

Du får: 

  • viden og konkrete værktøjer fra organisationsanalytikeren
  • mulighed for at dele dine erfaringer og høre andres
  • uformel networking med andre djøfere.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle