]]>

Arrangement

Karrierevandring for ledere

Sæt ord på dine tanker om karriere, ledelse og fremtid på en vandretur med andre ledere.

Hvad handler arrangementet om?

På turen taler, lytter og tænker vi over nogle af de store spørgsmål i livet, karrieren og i ledelse. 

Vi bruger skoven og naturen omkring Esrum Sø til at understøtte samtalerne, og vi søger svar på vigtige karrierespørgsmål som fx: 

  • Hvad har du gjort med dine tidlige ambitioner og ønsker, og hvor er de nu?  
  • Hvad er dit største talent, og hvordan bruger du det - eller spilder det?  
  • Hvad giver du til dit arbejde, og hvad får du tilbage?  
  • Hvad ønsker du dig mere af i dit (arbejds)liv? 
  • Hvilke ændringer kan give dig et bedre udgangspunkt for det, du ønsker?  
  • Hvad tænker du, at du skal efter lederjobbet?

Vi går i mindre grupper og samler op i fællesskab på steder, der inspirerer til gode samtaler med indsigt og udsyn. 

Turen ledes og faciliteres af chefkonsulent og naturmenneske Christian Ahlefeldt-Laurvigen med en kombination af samtaler, refleksionsopgaver og små oplæg. Vi slutter af ved bålshelteret ved Dronningens Bøge ved Esrum Sø med et let måltid. 

Vi går 5-7 kilometer i skoven, så husk gode sko, lille rygsæk/taske, siddepude, vand, kop og påklædning efter vejr.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle