]]>

Konference

Klimaretskonferencen 2024

Spænder juraen ben for den grønne omstilling? Vær med, når myndigheder, aktører og juridiske eksperter diskuterer udfordringer og løsninger på regulering af grønne initiativer.

Konference har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Hvad handler konferencen om?

Kom med på vores nye klimaretskonference, hvor vi dykker ned i et emne, der er på manges læber: grøn omstilling. Vi giver dig indblik i, hvordan nuværende regler kan være en hindring for bæredygtige og grønne initiativer, og præsenterer dig for konkrete bud på, hvordan nye regler og løsninger kan hjælpe stat, kommune og industri til at gennemføre den grønne omstilling effektivt.  

Dagen igennem møder du eksperter og fremtrædende repræsentanter fra statslige myndigheder, kommuner og industri, der alle arbejder indgående med klimaudfordringer og klimaløsninger. 
 
Få unikke perspektiver på, hvilke udfordringer vi står over for, og hvordan vi løser dem.  

Glæd dig bl.a. til at få indsigt i:  

  • hvordan meget ambitiøse klimamål drives igennem af omfattende dansk klimaregulering og EU’s Fit for 55-plan – i sidste instans af domstolene
  • hvad de næste store grønne indsatsområder og projekter bliver
  • hvor reglerne gør vejen lang for sol, vind og Power-to-X, og hvordan vi kan gøre den kortere
  • hvordan grønne indkøb kan understøtte den grønne omstilling
  • hvordan ESG kan og bør integreres i virksomhedernes drift og rapportering.

Konferencen er en oplagt mulighed for at netværke med andre specialister, og undervejs får du rig mulighed for at byde ind med spørgsmål og refleksioner til oplægsholdere og debatpanel. 

‘KlimaretsKonferencen’ er udviklet i samarbejde med Poul Schmith/Kammeradvokaten. 

Hvem bør deltage? 

Du er selvskrevet til at deltage, hvis du arbejder med reguleringen af den grønne omstilling. Du beskæftiger dig allerede med klimaret og bæredygtighed, og du søger nye perspektiver og inspiration til at løse udfordringer i din hverdag. Du kan fx være jurist i staten eller en kommune, eller måske arbejder du i en virksomhed eller interesseorganisation.  

Tilmeld jer flere samtidig, og spar 25% 

Tag dine kolleger med, og få 25% rabat på hver ekstra tilmelding, når I tilmelder jer samtidig og senest den 13. februar.

 

Se alle