27. september 2022, kl. 9.00 - 16.30
På den første dag får du en grundlæggende indføring i, hvad kunstig intelligens er, og hvordan det bruges. Du får en introduktion til, hvilke praktiske og juridiske overvejelser du bør gøre dig, når du skal rådgive om at anskaffe og bruge kunstig intelligens.
Dagen giver dig indblik i:
- de overordnede juridiske rammer omkring regulering af kunstig intelligens
- data og AI – hvor data kommer fra, og hvordan du arbejder med dem i praksis
- de persondataretlige overvejelser, der følger med brugen af AI
- krav til drift og vedligeholdelse, når teknologien er taget i brug
- krav til fx udvikling af kunstig intelligens, fejlrettelse og opfyldelse af lovkrav
- overvejelser om regulering af ansvar og rettigheder.